Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

— 17 — e. Valg af Farvepulver til Dækfarven. Som Pigment til Dækfarven bruges altsaa undertiden samme Pigment som til Grundingen eller et af de andre tidligere nævnte Farvepulvere eller andre, saasom Okker, Chromgult o. s. v., undertiden med Fyldstoffer i som Kridt, Tungspat o, s. v. *), og det maa altsaa erindres, at Dækfarven, foruden at vælges efter ønsket Farve (den bør, for at man straks kan se, naar der fremkommer Rust, ikke være rustfarvet), maa vælges efter de Paa- virkninger, den hovedsagelig bliver udsat for. Saaledes vilde det være forkert at bruge Blymønnie**) som Dækfarve i svovlbrinte- eller ammoniakholdig Luft, altsaa f. Eks. i Stalde, Gasværker, o. lign, eller at bruge den til Maling af Viadukter over Jærnbaner, hvor Svovl- brinte i Lokomotivernes Røg vil angribe Mønnien stærkt og omdanne den til Svovlbly, hvis Volumen er langt større end Mønniens. Pariserhvidt, der er fint malet Kalk- spat eller Kridt, vil nok kunne holde sig i nogle Aar under almindelige Forhold, men det angribes af sur Røg***), saa at det f. Eks. ikke kan bruges til en Bro, hvis Under- side tilrøges af Dampskibe. Spennrath og Wood anse Zinkhvidt for at være en daarlig Dækfarve til udvendig Brug, da det ved at optage. Vand og Kulsyre af Luften svulmer op til det dobbelte Volumen, bliver løsere og let gaar tilgrunde. Andés anser dog Zinkhvidt for holdbarere end Blyhvidt, hvorimod efter Treumann Blyhvidt skal være en bedre Dækfarve end Zinkhvidt, især naar Malerne, som de pleje, til det sidst paastrøgne Lag bruge en Tilsætning af højst 20 °/0 Kridt, fordi derved Haardheden og Modstands- dygtigheden forøges. Men naturligvis bliver Blyhvidt sort i svovlbrinteholdig Luft, og mørkner efterhaanden i almindelig Luft J*). Efter nye Undersøgelser i Institut Pasteurs Bygning ere Blyhvidt- og Zinkhvidtoliefarve lige holdbare, og have, naar de indeholde samme Volumen Blyhvidt og Zink- hvidt, samme DækkraftGrafit staar sig fortræffeligt mod Vejrliget, og ogsaa Kulstof i anden Form, f. Eks. Frankfurtersort og selv Kønrøg, skulle være gode, skøndt Spennrath mener, at de kunstig fremstillede Kulstofformer ere mindre holdbare end Grafit, da de iltes i Luften, om end langsomt. I Woods S. 13 citerede Foredrag meddeles p. 778, hvorledes Grafitmaling stod sig udmærket paa en Viadukt mod Lokomotivrøg, hvor Blymønnie hurtig var bleven ødelagt. *) Se herom øverst paa forrige Side. **) Andés mener, at Blymønnie i det Hele ikke bør bruges som Dæk- farve i Luften. Blymønnie er nemlig det Pigment, der udrives med den mindste Mængde Fernis, hvorfor han mener, at en Blymøn- nie-Dækfarve gaar hurtigt tilgrunde i Atmosfæren. Dette er stik imod Dudley og Peases Anskuelse, se S. 27. Under Vand staar Blymønnie sig gennemgaaende godt. Dette er bekræftet ved en Række Forsøg, der ere omhandlede S. 26, og kan vel for- klares ved, at Farver med megen Fernis kvelle under Vand, se Andes i Noten S. 14 anførte Haandbog S. 14, men i andre Til- fælde haves dog fra Praksis ikke saa gode Erfaringer, som det vil fremgaa af Afsnit 4, og efter Baumaterialienkunde 1903, S. 215 bruger det engelske Admiralitet ikke mere Blymønnie til Skibsbunde. ***) Nærmere om dette Pigment i The Journal of The Franklin Institute, 1904, vol. 158, p. 16—19. •j") Angaaende forskellige nærmere Udtalelser om Bly- og Zinkfar- vers Holdbarhed, derunder ogsaa Zinkstøvs, se Andés' S. 11 an- førte Bog S. 183—193. LD Bulletin de la société d’encouragement 1904, p. 814 og 511. Der er ganske vist den Ulempe ved Anvendelse af f. Eks. Grafit til Jærnkonstruktioner i det fri, at disse blive varmere i Solskin, end naar man har anvendt lysere Farver, og derved udvide sig mere, men selve Farven skal herved lide mindre end f. Eks Jærnmønnie, da den bedre skal følge Jærnets Udvidelser og Sammentræk- ninger*). f Rensning af færnsager før Malingen. Meget vigtigt er det før Maling af Jærngenstande, at de ere rene og befriede for Rust eller for gammel Maling. I den S. 18 nævnte svenske Indberetning anføres saaledes, at Rensningen er vigtigere, end om man anvender en bedre eller daarligere Malerfarve. Man skelner mellem mekanisk og kemisk Rensning. Den mekaniske Rensning udføres ved Filing, Skrab- ning, Kradsning eller Slibning, altsaa med Pudsefile, Skra- bere, Staaltraads-Kradsbørster, Sandstensbrokker, Pimpsten, Smergellærred, o. s. v. eller Sandstraaleblæst. Kun den sidstnævnte Metode kan rense ordentlig ind i alle Kroge, idet den udføres ved at lade en Luftstrøm rive Sand med sig, og den gaar hurtigt for sig. Men til Sandblæsts Anvendelse er en ikke helt billig Installation nødvendig, og foruden det fornødne Maskineri en Slags Dykkerhjelm til Arbejderne for at beskytte deres Lunger mod det fygende Sand **). Den mekaniske Rensning lettes, naar man gnider den rustne Flade med Olie, Fedt eller især Petroleum, men Gnidning med Petroleum etc. er mere paa sin Plads overfor Maskindele, der skulle for- blive blanke, end overfor Dele, der skulle males, thi naar man ikke faar Petroleumen, Maskinolien etc. fjærnet fuld- stændig, hefter Oliefarven ikke. Ved den kemiske Rensning børster man først Jærnet med Staaltraads-Kradsbørster, bejdser saa med for- tyndet Saltsyre, neutraliserer med Kalkmælk og skyller med varmt Vand, hvorved Jærnet bliver varmt, saa at det hurtigt tørrer og er varmt til Malingen. Man kan ogsaa efter Bejdsningen skylle med varmt Vand, hvortil er sat noget gult Blodludsalt. Den kemiske Rensning er imidlertid farlig, thi fjerner man ikke ethvert Spor af Syre, vil Jærnet paa det paa- gældende Sted nu ruste hurtigere end før, og naar man ad kemisk Vej renser en Jærnkonstruktion med sammen- nittede Dele, vil det være meget vanskeligt virkelig at være sikker paa, at ethvert Spor af Syre fjernes, hvor den ved Haarrørsvirkning er suget ind mellem Delene. Man bør derfor holde streng Opsigt med en kemisk Rens- ning og kun tillade den overfor absolut paalidelige Folk. Paa den anden Side kan man ad kemisk Vej lettere rense ind i Kroge end ad mekanisk Vej undtagen netop ved Sandstraaleblæst, som imidlertid formedelst Bekostningen i de almindeligste Tilfælde ikke lader sig anvende. Rensning ved Sandblæst vil vel i mange Tilfælde netop egne sig dér, hvor man senere vil male med Trykluft som foran omtalt. Ved de i nærværende Afhandling senere omtalte Forsøg med Malerfarver, som ere foretagne af Stats- prøveanstalten, benyttedes til Fjærnelse af Valsehuden paa en Del af det som Paastrygningsmateriale an- *) Woods S. 13 anførte Foredrag p. 829. **) Om Sandblæst se Deutsche Bauzeitung 1898, S. 3 og Transac- tions of the American Society of Civil Engineers 1903, Nr. 4 samt Bihang til Jern Kontorets Annaler 1903, S. 415.