Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

— 18 — vendte Pladejærn Neddypning af Prøvestykkerne i en Glycerin-Svovlsyrebejdse, Skylning med Vand samt Blank- polering med fint Smergellærred, idet denne Metode i foreliggende Tilfælde, hvor der kunde anvendes Omhu ved Behandlingen af hvert enkelt Prøvestykke, ubetinget ansaas for den heldigste. g. Malingens Udførelse. Den rensede Jærngenstand, der helst bør være varm, begynder man med at bestryge med Linolie eller en tyndtflydende Linoliefernis for at udfylde de Revner og Fuger, som man ikke senere kan kitte eller faa Farve ind i. Hvis man ikke derefter vil benytte saaledes paa- smurt Linoliefernis som Grunding, afgnides det paasmurte Stof atter. Hvis man vil bruge den saaledes paasmurte Linoliefernis som Grunding, bør den foruden at være tyndtflydende være hurtigtørrende, og indtil den er tørret, bør Jærndelene beskyttes paa passende Maade mod Støv og Fugtighed*). I det Hele bør Linoliefernis, der anvendes til Maling, tørre nogenlunde hurtigt — Andés siger inden i2 Timer, — da der derved bliver mindre Chanche for, at Fugtighed slaar sig ned formedelst Regnvejr eller Temperaturforandringer før Tørringen, end der ellers vilde være. Naar Fugtighed slaar sig ned paa Oliemaling, før den er tør, bevirkes en Emulsion af Olien, saa at Malingen hindres i at tørre ind til et homogent og fast Lag. Som anført i denne Beretnings iste Del S. i kan Tørringen fremskyndes ved at sætte Siccativ til Fernissen. Som ovenfor omtalt skal Jærnet helst være varmt til Grundingen. Hvis man har brugt kemisk Rensning og sluttet denne med Skylning med varmt Vand, har man derfra Jærnet varmt, men ellers kan man varme det med en Cokesild, naar det ikke er for omstændeligt. Paa det varme Jærn slaar Fugtighed sig ikke ned, og Malingen hefter bedre. Det er imidlertid ganske forkert at male paa Jærnet, medens det endnu er varmt fra Valsning eller Smedning, thi da er det fuldt af løs Glødskal og Smuds. Skibe males undertiden først, efter at man har givet Glødskallen Tid til at ruste løs, saa at den er lettere at fjerne. Oftest forlanges de enkelte Dele af en Jærnkonstruktion grundede i Værkstedet før Afsendelsen til Bestemmelsesstedet og Grundingen udbedret efter Ankomsten dertil, og før Sammennitningen. Dele, der ere bearbejdede paa Værktøjsmaskine, maa naturligvis renses for den til Smøring brugte Olie. Efter Grun- dingen kittes Huller og Fuger med Mønniekit. Grun- dingen maa være tør, før iste Strygning sker, og hvert nyt Lag være tørt, før det næste paaføres. Der er som nævnt mindre Fare for, at Lagene revne eller skalle af, jo tyndere de ere strøgne paa. Det er naturligvis bedst at male i lukkede Rum, men skal man male Jærnkon- *) Om de forskellige Meninger angaaende Hensigtsmæssigheden af at grunde først med Linolie eller Linoliefernis er Oplysninger givne paa S. 16. I de tyske Normalbedingungen fitr die Lie- ferung von Eisenkonstruktionen ftir Briicken- u. Hochbau 1893 staar: »De ad kemisk Vej rensede Dele skulle umiddelbart efter Rensningen i varm Tilstand overstryges med en tyndtflydende og hurtig tørrende Linoliefernis. Indtil Fernisen er tørret til- strækkeligt, maa Jærndelene beskyttes paa passende Maade«. Andre Normer for Maling findes i Andes-. Der Eisenrost S. 268 o. f. Nogle amerikanske Jærnbaneselskabers Regler for Bromaling ville findes paa det i næste Spalte, Lin. 5 f. n- citerede Sted. struktioner i det fri, bør man helst vælge den Tid af Døgnet, hvor Jærnet er varmere end Luften, og hvor der altsaa ingen Fugtighed lige har slaaet sig ned derpaa. Da der kan opstaa galvaniske Strømme, hvor for- skellige Slags Jærn berøre hinanden, f. Eks. hvor der er indsat Nitter eller Skruer af ét Materiale i Materiale af anden Slags, er der ofte særlig Fare for Rustdannelse paa saadanne Steder, hvilket f. Eks. viser sig ved, at Nittehoveder undertiden særlig angribes. Det er derfor rigtigt at male de enkelte Dele af en Jærnkonstruktion godt, hvor de røre hinanden, saaledes male Hullerne, hvorigennem Nitter og Bolte stikkes, male Boltene før Indstikning og ligesaa Nitterne under Hovederne og paa en Del af Stilkene o. s. v. Naar man vil have Oliemaling tyndere, spæder man med Linoliefernis. Vil man have den hurtigere tørrende, tilsætter man Siccativ— se Afsnit I. I Praksis anvendes ofte for meget, hvorved Farvelaget tørrer for- holdsvis hurtigere fra Overfladen af, saa at Gennemtørring vanskeliggøres. Vil man have Oliemaling til at staa mat, til- sætter man Terpentinolie, og ligeledes til Oliemalingen, naar der skal lakeres, f. Eks. med Kopallak, ovenpaa Malingen, thi Lakken revner, naar der lakeres paa fed Maling uden Terpentinolie i. Hvert nyt Lag skal altid være federe end et forega aende for at være mere elastisk og bedre taale Volumenforandringerne ved Temperaturvekslinger. Til Oliemaling i det fri, hvor Temperaturforandringerne jo ere størst, maa Terpentinolie ikke anvendes, med mindre man lakerer ovenpaa Malingen, da Malingen ellers ikke taaler Vejrliget, fordi Linoliefernislaget bliver for tyndt. At tilsat Terpentinolie gør, at Oliemaling tørrer hurtigere, forklares undertiden ved, at Terpentinoliens Evne til at omdanne Ilt til Ozon skulde bevirke lettere Iltning af det tynde Fernislag, medens der, som anført S. 6, ligger tilstrækkelig Forklaring af dette Forhold deri, at saadan Maling efter Terpentinoliens Fordampning danner et tyndere Lag, som altsaa hurtigere gennemtørrer. Angaaende nærmere om Malings Udførelse maa hen- vises til Andes i Note 2 S. 14 anførte Haandbog. h. Strygefærdige Oliefarver. I Handelen gaar nutildags en Mængde strygefærdige Farver, saavel Oliefarver som Farver med andet Binde- middel end Linoliefernis. Saaledes kan af de Maler- farver, som Statsprøveanstalten har prøvet som Eksempler paa strygefærdige Oliefarver henvises til den S. 29 nævnte Stellings danske Jærnskælfarve, der kan faas strygefærdig, til de S. 30 nævnte: Dr. Grafs Skælpanserfarve ag Stellings Japan Emaille. Baade for strygefærdige Farver og Farve- pulvere med ny Navne reklameres der ofte meget stærkt, idet de anbefales særlig til visse bestemte Anvendelser. I en til det svenske Kommercekollegium af A. Björkmann afgiven Rejseberetning om Iagttagelser over nordamerikansk Brobygningskunst, som er offentliggjort i det svenske, tekniske Tidsskrifts Afdeling for Vej- og Vandbygning 1901, er der S. 31 meddelt Oplysninger om, hvorledes nogle af de største amerikanske Jærnbaneselskaber male deres Jærnbroer, og hvilke Farver de anvende, samt Navnene paa de bedst renommerede Firmaer for Til- virkning af Farver. I Følge denne Beretning anvendes