Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

19 — Kønrøg og Grafit ofte sammen med Mønnie og Olie ikke for dermed at forandre Farvestoffets Kvalitet, men for at gøre Farven glat og jævn. Videre anføres, at i de senere Aar skulle en Mængde Broer, der have været malede med en eller anden billig Patentfarve, være bievne malede om med eu af den S. 14 nævnte Dr. Dudley præpareret Lakfarve -— se herom straks nærmere —, der bestaar af: 1.82 kg. Kønrøg, 3,4 Liter Asfaltlak, i Liter Linolie og i Liter tørrende Lak. 1. Skibsmaling. Angaaende Maling af Jærnskibe maa særlig henvises til Noten S. 16, samt til Treumanns Afhdlg. i Zeitschr. fur öffent- liche Chemie 1898, S. 49 og Andes-. Der Eisenrost, S. 213. Der er fremdeles Uenighed om, hvorledes de brugelige Skibs- farver tjene til at modvirke Begroning. Nogle, deri- blandt den store Fabrikant af Skibsfarve, Holtzapfel*}, mene stadig, at Virkningen — ogsaa ved de nu bruge- lige Lakfarver —■ alene er af kemisk Natur, nemlig ligger i de Forbindelsers Giftighed, hvori Farvernes Kobber- eller Kvægsølvindhold forekomme. Fra den anden Side gøres gældende, at hvis dette var Tilfældet, maatte Kobberforhudning ogsaa hindre Begroning, naar Skibet ligger stille, hvilket den imidlertid ikke gør. Dér menes, at Kobberforhudning hindrer Begroning ved Skibets Sejlads, fordi Søvandet løser lidt Kobber op, og at det derfor gælder at faa en Maling, som løses lidt op ved Sejladsen, saa at der slides lidt af Farvelaget, og derved Begroningen slides bort. C. Lakering m. m. Som bekendt kan man bedække Metaller, Træ m. m. med Harpiksopløsninger, saakaldte Lakker, og Bedæk- ningen kaldes Lakering. Undertiden kaldes Harpiks- opløsningerne Fernisser og Bedækningen Fernissering, men Navnet Fernis maa heller alene benyttes for Linolie- fernis og lignende, medens Harpiksopløsninger alene kaldes Lakker. En Lak som Skellakspiritus, der er en Opløsning af Skellak i Spiritus, lader efter at være strøget paa Genstanden, Spiritussen fordampe, saa at Harpiksdækket, Skellaklaget, bliver tilbage. De Lakker, der have den største Betydning som Rust- beskyttelsesmidler, ere: Skellakspiritus, der som nævnt er en Opløsning af Skellak i Spiritus, A s fal ti ak, der er en Opløsning af Asfalt i Terpentinolie, hvortil sættes noget Linoliefernis for at faa Laklaget mindre skørt, og Kopallak, der fremstilles ved at opløse smeltet Kopal i varm Linolie (undertiden i Tykolie, se S. 2), og fordi Opløsningen er for stiv, fortynde med Terpentinolie, hvormed den ogsaa fortyndes ved Brugen. Fortynding af Lakker med Terpentinolie kunde synes økonomisk, men skader dens Glands og Holdbarhed. Man bruger dog de nævnte Lakker ikke blot som de ere, men ogsaa med udrørte Farvestoffer i og har da saakaldte Lakfarver, der tørre hurtigere end Oliefarver og undertiden beskytte bedre mod Rust. Saaledes faas en sort Spirituslakfarve, naar man ud- * ) Se Dinglers polyt. Journal 1904, Bd. 319, S. 95. rører Kønrøg i Spirituslak, og den bruges til simple Jærn- sager. Andre Pigmenter bruges til strygefærdige Spiritus- lakfarver især til Skibsbundes Maling, og vel i Reglen med en tilsat Olie etc. — se S. 29 —, for at give Laget en større Smidighed, idet Skellakspiritus alene giver et lidet elastisk Dække, der derfor daarligt følger det underliggende Metals Bevægelser ved Temperaturfor- andringer, Stød, Bøjning, etc. Saa vidt vides hører det S. 22-24 og 30 omtalte Nauton til den Klasse Skibsmalinger. Hvad Asfaltlak og Kopallak og de deraf dannede Lakfarver angaar kunne de simpelthen paastryges lige- som Spirituslak, og dette bruges ogsaa ofte, men det viser sig, at de give et smukkere, jævnere og blankere samt haardere og stærkere Dække, naar man efter Paa- strygningen tørrer Lakken ved at varme Genstanden i en saakaldt Lakerovn. Vi ville her efter engelsk Mønster kalde denne Opvarmning af lakerede Genstande for en Bagning. Ved denne Proces beskyttes Laget for Støv under Tørringen og for Kopallakkens Vedkommende under Linoliens Iltning, og der opstaar en intim Berøring mellem den flydende eller plastiske Lak og Metallet, og Porer i Laget undgaas.» Laget bliver haardere uden at tabe i Sejghed, og Overfladen bliver glattere og staar sig bedre mod Slid, end hvis man ikke bager Genstanden. Hvis en Lak eller Lakfarve er fremstillet saaledes, at den taaler, at Genstanden, som bestryges dermed, kan bages ved en høj Temperatur, uden- at Lakken tager Skade, er der nogen Grund til at vente, at Lakken eller Lakfarven ikke let undergaar nogen Forandring ved kemisk Paavirkning og altsaa staar sig godt mod Vejrlig etc. Til billige Cykelstel og lignende, hvor Asfaltlak skal være modstandsdygtig mod Stød, maa Lakeringen ske i flere Lag, og hvert Lag afpimpes, før et nyt paaføres og bages. Derved faas et tykkere og smukkere Dække, medens der gøres mindre ved Brødbakker, Kulkasser etc. Bagninger sker sædvanlig ved 45 å no°. Derimod blive Genstande, der ere behandlede med Edward Smith & Co.’s Sabin Pipe Coating, formentlig en Asfalt-Lakfarve — se nærmere S. 24 —, bagte ved 400 0 F. = 205 0 C., et Forhold, der maaske begrunder denne Laks dér anførte udmærkede Egenskaber. Disse have ført til dens store Anvendelse til Rørledninger, der omtales i den sammesteds nævnte Afhandling af Sabin. Wood mener i sit S. 13 anførte Foredrag, at denne Lak- farve med Held maatte kunne anvendes i Brokonstruk- tioner til mange Dele, f. Eks. de S. 12 omtalte Træk- stangsøjne, der ere særlig udsatte for Rust, idet den forøgede Udgift ved Bagningen vilde medføre store Be- sparelser ved den senere Vedligeholdelse. Kopallakfarver bruges f. Eks. til bedre, sorte Cykelstel, kulørte Cykelstel og bedre Blikvarer, og Gen- standene bages og behandles flere Gange med Afpimpning af Lagene ligesom ved bedre Arbejders Behandling med Asfaltlak, medens dette naturligvis bortfalder, naar Kopal- lakfarver anvendes til Maling af Skibsbunde og Jern- konstruktioner. En særdeles god, asfaltholdig Kopallak er uden Tvivl Edward Smith Co.’s Durable Metal Coating, hvorom S. 24, som er bleven anvendt ved en stor Mængde amerikanske Jærnbroer og andre Jærnkonstruk- tioner, saaledes som det omtales i nævnte Firmas samme- steds anførte Afhandling.