Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

— 20 — Herhen hører ogsaa den paa forrige Side omtalte af Dr. Dudley præparerede Lakfarve. I Stedet for de her nævnte Harpikser og Opløsnings- : midler bruges ogsaa andre. Saaledes kan man lave en ' saaka.ldt Asfaltlak ved at bruge Tjæreolie eller Benzin som Opløsningsmiddel. Som Harpiks kan anvendes Kautschuk, hvilket f. Eks. er Tilfældet i det saakaldte Solicum, der er prøvet i Afsnit 4, B. Til Messinggenstande, der skulle kunne taale at poleres, bruges nu særdeles meget Celluloidlak, en Celluloidopløsning. Angaaende nærmere om Lakerings Udførelse maa hen- vises til Andes’ i 2den Note S. 14 anførte Haandbog. D. Tjæring o. lign. Grove Jærnvarer søger man undertiden at beskytte mod Rust ved at tjære dem, nemlig enten stryge dem flere Gange med den varme Tjære eller dyppe dem deri og gnide dem med en Børste. Naar den Tjære, der anvendes, ikke er renset paa det omhyggeligste for Vand, Trætjære for Eddikesyre etc., Stenkulstjære for Ammnoniak- salte, saa kan Tjæringen gøre mere Skade end Gavn. Ligeledes maa Destillationsprodukter af Tjære renses om- hyggeligt, forinden de anvendes. Undertiden kaldes saa- danne Produkter urigtigt for Asfalt og Tjæring Asfaltering. Hvor vanskeligt det er at vide, om en Tjære vil egne sig godt eller daarligt til Rustbeskyttelse, fremgaar f. Eks. af nedennævnte Forhandling*). I Solskin bliver et Tjæredække ofte saa blødt, at det driver af. I et enkelt Øjemed er dog Tjæring særligt at anbefale, nemlig til Tjæring, eller, som det ofte kaldes, Asfaltering af støbte Jærnrør. Denne udføres, idet de først renses og dernæst stryges i varm Tilstand 3 Gange med en tyk, varm Tjære, hvortil bedst er sat noget / brændt Kalk, som neutraliserer Tjærens Syrer og virker til at give Rørene en ejendommelig Glands. Det dannede blanke Lag er tæt og skaller ikke af ved Stød eller Slag og staar sig godt i Jorden. I Handelen falbydes forskellige tjæreagtige Stoffer som Rustbeskyttelsesmidler under særlige Navne, f. Eks. Siderosthen-Lubrose, Antiferugin, Crysolit o. fl., hvoraf en Del ere prøvede af Statsprøveanstalten, som det vil fremgaa af det følgende. E. Maling med en Portlandcementvælling eller Hvidtekalk. I de senere Aar anbefales undertiden**) at male Jærn med en Portlandcementvælling. Den egner sig formentlig særlig til Beskyttelse af Jærn under Vand og bør være paaført ved at smøre 4 ä 5 tynde Lag paa med en Kost, idet hvert Lag bør være hærdnet, før det næste paaføres, saa at man ialt faar et ret tykt Dække. I Værket »Schäden an Dampfkesseln«, udgivet af den østrigske Ingeniør- og Arkitektforening, Hefte 1, 1891, S. 9 anbefales en saadan Paastrygning til den ydre og indre Lokomotivkedeloverflade. I samme Værks Hefte 2, 1896, S. 23 anbefales det at begrænse Dannelsen af vorteformede Gruber indvendig paa Dampkedelplader ved at smøre Portlandcement i dem, og der tilføjes, at hvis der findes enkelte dybere Gruber, kunne de udbedres med Nitter, men er der mange, maa Pladen udveksles. Ogsaa i Rasmussens »Læren om Skibsdampmaskinen« om- handles Brugen af en Portlandcementvælling til Maling, nemlig af Skibskedler. Den skal ogsaa kunne bruges til indvendig Bemaling af Spiritusbeholdere etc.*). Som det vil fremgaa af det følgende, har Statsprøveanstalten fore- taget enkelte Forsøg over Modstandsdygtigheden af Malingen med en tynd Portlandcementvælling, paastrøgen i to Lag. Toch Brothers i New-York, 468 —7 2 West Broadway, forhandle en særlig til Beskyttelse af Jærnkonstruktioner bestemt Portlandcement »Tockolith«. Over Cement- malingen skal man kunne male med en af samme Firma fremstillet Farve, R. I. W. Damp resisting Paint Nr. 112, der ligner flydende Guttapercha. < Nogen Evne til at beskytte mod Rust synes ogsaa almindelig Hvidtekalk at have, der derfor undertiden anvendes til midlertidig Beskyttelse af syrebejdset Jærn (særlig Pladejærn) under Forsendelse, idet man tillige opnaar at neutralisere mulig tilstedeværende Syrerester**). Skadeligt for Jærnet virker derimod Kalkmørtel og Gibs. 3. Om Angreb af Jærnet trods Maling, og hvorledes dette kan tænkes. Dette Spørgsmaal er allerede for en væsentlig Del behandlet i det foregaaende. Her skal det saaledes ud- sagte kort resumeres og suppleres. Det er en Kendsgerning, at ingen Malerfarver, selv naar de ere omhyggeligt paastrøgne paa rene Flader, i Længden ville kunne beskytte Jærnet mod at ruste. Hvor man vil være sikker paa virkelig at opnaa betryggende Beskyttelse, vil det derfor være nødvendigt efter en vis Tid, Aar eller Maaneder, alt efter den anvendte Farves Kvalitet og de Paavirkninger, den malede Genstand ud- sættes for, at forny Paastrygningen. I mange Tilfælde er dette Forhold en simpel Følge af, at Farvehinden i Tidens Løb ødelægges, og Dele af Metallet derved blottes; er der herved først indtraadt Rustdannelse paa mindre Partier, vil videre Destruktion snart følge, thi ved Rustdannelsen sker en Volumenforøgelse og en Brintudvikling, som sprænger Farvehinden fra. Farvehindernes Ødelæggelse kan enten tænkes at hidrøre fra rent kemiske Aarsager eller fra Paavirkninger af mere fysisk Art. Til de kemiske Aarsager maa henregnes Opløsning eller Omdannelse af Hinden ved de kemiske For- bindelser, der findes i Luften eller i den Fugtighed, som slaar sig ned. Spennrath gør i saa Henseende opmærk- som paa, at de stærkest rustdannende Stoffer ikke behøve at være særlig virksomme i denne Retning, og at om- ; vendt Stoffer, som i sig selv egentlig ikke er rustfrembrin- , gende, dog indirekte kunne give Anledning til Rust- dannelse derved, at de skaffe energiske Rustdannere Ad- , *) I Thonindustriezeitung 1901, S. 1441 angives, at man først skal > lade disse Beholdere ruste ordentlig indeni, for at faa Over- 1 fladen ru, og dernæst stryge en tyk Vælling paa. **) Se Baumaterialienkunde I9°3> S. 200. *) Diskussionen efter Woods S. 13 nævnte Foredrag, p. 823—26. **) Se f. Eks. Proceedings of the Am. Soc. of Civ. Engineers, 1903, vol. XXIX, S. 316, hvor der omhandles en Diskussion om Bevaring af Materialer, derunder Beskyttelse af Jærn mod Rust.