Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

— 9,9 — Farven arbejdedes godt ind i Jærnets Overflade; sluttelig udjævnedes den ved lige Strøg paa tværs og langs. Der anvendtes 2 Paastrygninger, saaledes at 2den Paastryg- ning først foretoges, naar første var fuldkommen tør; kun i ganske enkelte Tilfælde (se senere) foretoges 3 Paastrygninger. Ved Paastrygningen bestemte man for en Del af de i brugsfærdig. Tilstand foreliggende Farvers Vedkommende tillige Farveforbruget; desuden bestemtes ofte Tørrings- evnen. Disse Bestemmelser skulle nærmere omtales i det følgende under Forsøg 1 og 2. Efter at de saaledes paastrøgne Jærnblikstykker havde hængt et passende Tidsrum, udsattes de for Paavirk- ninger af forskellig Art (Forsøg 3—12 og 15 og 16). Med Hensyn til, hvilke Paavirkninger de enkelte Farver have været udsatte for, skal det be- mærkes, at man mulig i det følgende vil finde en og anden Farve underkastet en Prøve, der ikke har nogen Forbindelse med den praktiske Anvendelse, Farven særlig er beregnet til. Dette Forhold skyldes dels den Omstændighed, at det for mange af Farvernes Vedkommende ikke nærmere var angivet, hvilken Anvendelse de fornemmelig egnede sig til, dels ogsaa, at det gennem nærværende Række af Forsøg var bragt i Erfaring, at Farverne undertiden kunde vise sig overmaade holdbare ogsaa overfor andre Paavirkninger end dem, de ifølge Brugs- anvisningen vare bestemte for. I øvrigt kan det næppe forringe en Farves faktiske Værdi eller dens Renommé, at det konstateres, at den ikke modstaar en Paavirkning, som det heller ikke er Meningen, at den skal kunne taale. Bedømmelsen af, hvorledes Farverne stode sig mod de forskellige Paavirkninger, foregik stedse ved omhyggelig Undersøgelse ■ af Prøvelegemerne paa forskellige Tids- punkter af Prøvens Forløb, idet man dels saa paa dem med blotte Øjne eller med Lupe, dels prøvede, om Farve- hinden lod sig gnide af med Fingren, dels endelig ved delvis Afskrabning af Farven undersøgte, om det under- liggende Jærn havde taget Skade. For at lette Oversigten ere Resultaterne saa vidt muligt opstillede tabellarisk, idet der for de forskellige Farver er angivet det Antal Døgn eller Timer, efter hvilke de maatte henføres under Betegnelser som f. Eks. »An- greben«, »Tydeligt angreben«, »Ødelagt« eller lignende. Hvad angaar den Betydning, der kan tillægges disse Tal, bemærkes det udtrykkeligt, at da Iagttagerens Skøn ved Bedømmelsen spiller en saa stor Rolle, er det ikke de enkelte Tals absolute Værdi men disses Relativitet, der bør tages i Betragtning. Ved Benyttelsen af Resultaterne vil det vel som Regel være nødvendigt at tage Farvernes Pris med i Betragt- ning. Aarsagen til, at Anstalten ikke har opgivet denne, er, at det vilde være vanskeligt at opstille Priser, som kunde sammenlignes, fordi Farverne ikke alle sælges i brugs- færdig Tilstand; i Reglen maa det ogsaa siges at være langt vigtigere at faa en holdbar end en billig Farve. Inden den nærmere Omtale af de enkelte Forsøgs Ud- førelse skal der her gives en Oversigt over de Farver og andre Paastrygningsmidler, som have været medtagne i Undersøgelserne som Led i flere eller færre af de ovenfor nævnte Forsøgsrækker, samt meddeles enkelte Oplysninger om disses Fabrikationssted og Egenskaber. Hvad angaar de Farver, som Anstalten selv har frem- stillet med Benyttelse af almindelige i Handelen gaaende Præparater (Farvepulvere og Fernisser), bemærkes det, at der, da saadanne Produkter undertiden som anført i Indledningen til Afsnit I, kunne være stærkt forfalskede, jævnlig har været foretaget Analyser til Bedømmelse af Kvaliteten. I. Skellakspiritus mangler sikkert tilstrækkelig Ela- sticitet til at kunne faa Betydning som Rustbeskyttelses- middel, idet den let springer af ved Bøjning. Der an- vendtes 3 Paastrygninger. I Praksis sættes der, som anført S. 19, formentlig til Skibsfarver af Skellakspiritus altid nogle Procent af et Fedtstof, Olie eller lignende, saasom venetiansk Terpentin eller amerikansk Olie for at forøge Elasticiteten. 2. Dinitrocellulose opløst i Acetone. Der anvendtes ligeledes 3 Paastrygninger. Baade dette Middel og den prøvede Skellakspiritus vare fremstillede i Laboratoriet af Stoffer fra Alfred Benzon. J. Aim. Blymønnie. Farven fremstilledes ved Ud- røring af Mønniepulveret i en Linoliefernis fra A. Stellings Farvefabrik; Fernissen viste sig ved en Analyse*) at indeholde 0,25 % PbO og en ringe Mængde Manganilte. Farvepulveret var købt samme Steds og indeholdt 0,8— 0,9 °/0 Urenheder**). Farven dækker godt, er let at stryge paa og giver ikke Blærer under Paastrygningen. 1. Blyhvidt fremstilledes ved Udrøring af Farve- pulveret i Linoliefernis. Farvepulveret var, ligesom de følgende under 5—9 nævnte Farver, købt hos A. Stelling og indeholdt 84,6 % PbO. Let at stryge, dækker godt. J". Tysk Jærnmønnie er et Jærnilte, som udrørtes med Linoliefernis. Farvepulveret indeholdt 51,3 °/o Fe2Og. Let at stryge, dækker godt. 6. Bly hvidt paa tysk Jærnmønnie. Farverne frem- stilledes som ovenfor nævnt. iste Paastrygning bestod af Jærnmønnie, 2den af Blyhvidt. 7. Belgisk Jærnmønnie er et Jærnilte, noget lysere end tysk; Farven fremstilledes ved Udrøring med Linolie- fernis; den er let at paastryge og dækker godt. 8. Engl, paint ore er et Jærnilte, som udrørtes med Linoliefernis. Farven dækker godt og er let at stryge. p. Dansk Jærnskælfarve bestaar af smaa, glinsende Skæl. Farvepulveret udrørtes i saakaldet »Jærnfernis« [Stellings Farvefabrik). Denne Fernis viste sig ved en Analyse***) at indeholde 0,12 °/0 FeO, 0,71 °/0 PbO og *) Analysen udførtes ved at forsæbe med vinaandig Kali og der- næst fælde med Svovlammonium, filtrere, tørre og gløde Filtret, behandle med Salpetersyre, inddampe med Svovlsyre, frafiltrere udskilt PbSO4 og titrere Filtratet med manganoversurt Kali. 100 g. Fernis toges i Arbejde. **) Bestemt efter Forestiers Metode, som findes omtalt i Lunge'. »Chem.-techn. Untersuchungsmeth.« 4te Aufl. 1900, Bd. II, S. 781. 2 andre Blymønniesorter, der til Sammenligning under- søgtes, fandtes at indeholde 19,3 og 0,3 % Urenheder. ***) Analysen udførtes som den ovenfor nævnte; dog fældedes, da her var Jærn tilstede, Filtratet fra PbSO4 med Ammoniak, og det udskilte Jærntveiltehydrat tørredes, glødedes og vejedes. Filtratet herfra overmættedes med Saltsyre og inddampedes, ind- til Størstedelen af Syren var dampet bort; dernæst tilsattes Zink, og der titreredes med manganoversurt Kali.