Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

to co vil blive altfor dyrt at tilvejebringe dette Stof i tilstrækkelig fintdelt Tilstand. I det Hele er Foredraget og den. paafølgende Dis- kussion, hvoraf der her kun er bragt et kort Uddrag, et meget læseværdigt Bidrag til Oplysning om Malerfarvers Modstandsdygtighed. Om Prøvning af Lakker til Jærnbanevogne, Lokomotiver etc., se Andes' i Note 2 S. 14 anførte Haand- bog S. 93. B. Statsprøveanstaltens Forsøgsrækker. De Forsøg, som skulle omtales i nærværende Afsnit, ere saa godt som udelukkende Laboratorieforsøg; kun et Par Prøver af mere praktisk Art have været fore- tagne. Dette kunde maaske synes urigtigt, særlig da det ikke er ualmindeligt, at man stiller sig tvivlende overfor Nytten af Laboratorieforsøg eller endog ligefrem anser dem for misvisende ved Bedømmelsen af en Farves prak- tiske Værdi. Statsprøveanstalten har ikke desto mindre foretrukket at anvende saadanne Forsøg og det af for- skellige Grunde. Som allerede nævnt i det foregaaende Afsnit er der den Ulempe ved de praktiske Prøver, at de ofte ere meget langvarige, saa at man f. Eks. ved bedre Farvepræparater let vil kunne komme til at vente paa Resultaterne et Par Aar eller mere. Allerede denne Omstændighed vil i mange Tilfælde umuliggøre disse Prøvers Anvendelse. Ved nærmere at betragte og sam- menholde Resultaterne af de i det foregaaende eksempel- vis anførte praktiske Forsøg, vil det imidlertid desuden bemærkes, at saadanne Prøver ikke altid ere ganske paa- lidelige, idet man f. Eks. vil kunne finde, at en Farve efter ét Forsøg betegnes som god, medens den ved et andet af samme Art ikke viser sig holdbar. At saadanne Uoverensstemmelser kunne forekomme ved praktiske Forsøg, er overmaade forstaaeligt, da det selvfølgelig her vil være umuligt at kontrollere Forsøgs- betingelserne blot med nogenlunde Nøjagtighed, saa at mange tilfældige Sidepaavirkninger ville kunne finde Sted, uden at der skænkes dem tilstrækkelig Opmærksomhed. To Forsøg, som tilsyneladende byde den paagældende Farve samme Paavirkninger, ville altsaa i Virkeligheden kunne være ret forskellige. Ved Laboratorieforsøg, d. v. s. Forsøg, ved hvilke man prøver Farvernes Modstandsevne mod visse kemiske eller mekaniske Paavirkninger, der naturligvis saa meget som muligt bør være af samme Art som dem, for hvilke Farvelaget udsættes i Praksis, vil man i Løbet af for- holdsvis kort Tid (oftest mindre end 1 Maaned) kunne naa til oplysende Resultater, dog naturligvis i Reglen kun, naar Paavirkningen gøres kraftigere, end den vil blive i Praksis. Det har desuden ved nærværende Forsøgsrække vist sig, at man, naar et eller andet af Forsøgene undertiden for Kontrollens Skyld gentoges, i begge Tilfælde kom til næsten ganske samme Resultat, hvoraf altsaa synes at fremgaa, at man ikke alene for- holdsvis hurtigt men ogsaa med ret stor Sikkerhed kan bestemme forskellige Farvers Modstandsevne mod en eller anden kemisk eller mekanisk Paavirkning. Tilbage bliver Spørgsmaalet, om de Resultater, man paa denne Maade naar til, virkelig kunne afgive en paa- lidelig Vejledning for Bedømmelsen af en Farves Værdi til praktisk Brug under forskellige Forhold. Dette kan naturligvis ikke bevises naar man ikke har gjort en stor Mængde baade praktiske Forsøg og Laboratorieforsøg med de samme Farver og faaet samme Resultat. Det maa jo nemlig erindres, at de Paavirkninger, som Farverne ud- sættes for i Laboratoriet, i Reglen ere langt mindre sammensatte end de naturlige; derfor vil det hyppigt være nødvendigt, naar man skal drage Slutninger fra saadanne Forsøg til praktiske Forhold at iagttage Resul- taterne af flere Prøver, idet man samtidig saa vidt muligt søger at klargøre sig, hvilke Faktorer der i særlig Grad ville komme til at spille en Rolle paa de Steder, hvor de paagældende Farver skulle anvendes. Men saa meget kan der jo dog siges, at en Farve, der i Laboratoriet udstaar en Paavirkning, vil i Praksis have bedre Chance for at holde sig, hvor den væsenlig ud- sættes for en lige saa stærk eller svagere Paavirkning af samme Art, end en Farve, der ikke taalte Laboratorie- forsøget. Der fore toges følgende Forsøgsrækker: 1. Bestemmelse af Farveforbruget. 2. — - Tørringsevnen. 3. Udsættelse for Ophedning til 150 0—160 °C. 4. — - Svovlbrinteluft. 5. — - Svovlsyrlingluft. 6. — - Chlorbrinteluft. 7. — - Vanddamp ved Atmosfæretryk. 8. — - spændte Vanddampe. 9. Samtidig Udsættelse for Luft, Kulsyre og Vanddamp. 10. Udsættelse, for kogende Vand. 11. ■— - Akkumulatorsyre(SvovlsyreafVf. i,15). 12. — - en 3 % Kogsaltopløsning med Til- ledning af Luft og Kulsyre. 13. Prøvning af Modstandsevnen mod Slid. 14. Undersøgelser af selve Farvehinderne navnlig med Hensyn til Gennemtrængeligheden for Vædsker. Desuden foretoges som ovenfor nævnt et Par rent praktiske Prøver nemlig 15) Udsættelse for Røggas og 16) Ophængning ved et Tjærebassin paa Københavns østre Gasværk. At man netop har valgt disse Paavirkningsmetoder og forbigaaet andre, som maaske kunde synes ligesaa beret- tigede, har sin Aarsag i, at man af Hensyn til Forsøgenes Omfang har været nødt til at begrænse sig. Noget ganske lignende gælder Valget af de Paastrygningsmidler, som have været medtagne i Undersøgelserne (se senere) idet man ved de langvarige Metoder saaledes har været nødt til at indskrænke Antallet af prøvede Farver. Tif Forsøgene 'Nr. 1—-12 samt til Forsøg Nr. 15—16 fremstilledes de benyttede Prøvelegemer ved at stryge Farverne paa smaa, rektangulære Stk. Jærnblik af Stør- relse ca. 4,5 X 10 cm. Stykkerne, som bleve udklippede af valsede Jærnplader — saakaldte i1,^ ®’s Plader af Størrelse 18 X 24" eng. —, vare dels forsynede med Valsehud, dels blank- polerede, idet Valsehuden som allerede tidligere nævnt fjærnedes ved Neddypning i Glycerin-Svovlsyrebejdse, paafølgende omhyggelig Skylning med Vand samt Polering med fint Smergellærred. Selve Paastrygningen foretoges efter Farvernes Brugs- anvisninger, hvor saadanne forelaa. Naar ikke andet var forlangt, anvendtes en ret blød Pensel, med hvilken