Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet
Forfatter: TH Sundorph
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 146
UDK: TB Gl. 537 Sun
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektromagnetiske Bølger.
125
Sider. De opstaar paa lignende Maade, som Snorbølger opstaar i et
paa Gulvet liggende Reb, hvis ene Ende svinges stærkt frem og til-
bage; Haandens Bevægelse svarer til en Elektrons Svingninger, og
ligesom Snorbølger er Æterbølgerne Tværsvingninger. Æterdelene
har samme Svingningstal som Elektronerne i AB, d. v. s. samme
Svingningstal som de elektriske Svingninger i AB, og Svingningerne
er lodrette.
Lad os betragte en Straale, der f. Eks. udgaar fra Gniststedet i Ret-
ning mod c; Bølgelinien angiver de Stillinger, hvor Æterdelene med
Ligevægtsstilling i kc befinder sig i et bestemt Øjeblik (efter Forløbet
af en Fjerdedel af Svingningstiden har Bølgen forskudt sig en Fjerde-
del af en Bølgelængde, saaledes som den punkterede Linie paaFig. 119
viser, o.s.v.). Betragter vi f. Eks. Stykket pq, angiver Bølgelinien mellem
p og q, at Æteren over pq er sammenpresset, under pq strakt ud,
paa lignende Maade som en Gummistrimmel kan strækkes; Ælerbølgen
angiver altsaa en Spændingstilstand i Æteren (af elastisk, ikke elektrisk
Art). Gennem Mellemrummene mellem Atomerne i Metaltraadene Ak og
kB udsender de i Traadene svingende Elektroner ligeledes lodrette Æter-
bølger med samme Bølgelængde og Svingningstal som Bølgen kc, men
Æterdelenes Udsving er mindre, fordi Elektronernes Baner er
CL
kortere end paa Gniststedet, hvor — som før omtalt — Strøm- "1.1......
men er stærkest, Udsvinget størst.
Elektriske Bølger. Hjælpesætning fra den mekaniske
Fysik, ab er en Gumniistrimmel (eller Metaltraad), der er
fastgjort foroven og forlænges ved at hænge forskellige Vægte
paa Krogen forneden. Det vilkaarlige Tværsnit s paavirkes
paa Grund af Strimlens Elasticitet af Kraften S, Spændingen,
som er lig Loddets Vægt (egentlig + Vægten af sb). Hver
Gang et Lod hænges paa, gaar s et Stykke nedad; det viser
sig, at Spændingen er proportional med det Stykke, som s fjer- »s
nes fra sin Ligevæg Isstilling; det samme viser sig som be-
kendt ogsaa, naar en Spiralfjeder strammes (Fjedervægten).
Forestillede Bølgelinien (Fig. 119) en Snorbølge, og an- ''T
bragte man et lille Legeme ved r, vilde Snoren trykke paa 11
Legemet. Paa samme Maade gaar det ved Æterbølgen, hvis Fig- 120.
Sundorph: Fysik.
9