Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet
Forfatter: TH Sundorph
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 146
UDK: TB Gl. 537 Sun
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
Traadløs Telegrafi.
Erfaringen viser, at jo større Stationernes Afstand er, jo større maa
Bølgelængden være.
Modtagerstationen M har en Antenne, hvori der er indskudt en Ko-
hærer K, der bestaar af et kort, smalt Ebonit- eller Glasrør; Antenne-
traadene er sat i Forbindelse med to Metalplader i Røret, og det lille
Mellemrum mellem Pladerne er fyldt med Nikkelkorn. Kohærerens
Modstand er meget stor, 100000 Ohm eller mere; paa Grund af Over-
gangsmodstanden mellem Kornene indbyrdes og mellem Plader og
Korn; Elementet E, der sender Strøm gennem Kohæreren og Tele-
grafapparatet 7'’s Elektromagnet, giver derfor meget svag Strøm, saa
at Elektromagneten ikke kan tiltrække Ankeret med den fornødne
Kraft. Sættes Afsenderstationens Induktor i Gang, trænger de til
Modtagerstationen ankommende elektromagnetiske Bølger ind i den-
nes Antenne, sætter Elektronerne i Bevægelse og frembringer elektriske
Svingninger i Antennen. Disse Svingninger bevirker, at Kohærerens
Modstand faldei* til nogle faa Ohm — om Grunden hertil véd man
ikke noget sikkert — og Strømmen gennem Telegrafapparatet bliver
ret stærk. Hører Bølgerne op, beholder Kohæreren sin lille Modstand;
banker man paa den, faar den igen stor Modstand.
Under Telegraferingen banker en Hammer stadig paa Kohæreren;
Hammeren bevæges af en Elektromagnet paa samme Maade som
Kuglen, der slaar paa Klokken i et Ringeapparat. Kohæreren er
altsaa kun godt ledende, saa længe der ankommer Æterbølger til
Modtagerstationen; Prikkerne i Telegrafalfabetet fremkommer derfor,
naar man trykker kort Tid paa Afsenderstationens Nøgle, Stregerne,
naar man trykker længere.
Fra Læren om Bølgebevægelse er det bekendt, at staaende Luft-
svingninger i Rør eller Snorbølger kun kommer til fuld Udvikling —
bliver kräftigst — naar Røret eller Snoren har en bestemt Længde, der
afhænger af Bølgelængden (Svingningstallet), og paa samme Maade
gaar det med elektriske Svingninger i Traade. Modtagerstationens
Antenne skal derfor have en bestemt Længde, den skal afstemmes
efter Afsenderstationen. I ovennævnte Taleksempel var Afsenderens