Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

118 Elektriske Svingninger. parallelle, ses Hovedgnisten ikke delt i Enkeltgnister, selv om Spejlet drejes hurtigt rundt; Rotationen kan ikke gøres hurtig nok. 2. Selvinduktionen 5 indskudt. Ved ret langsom Rotation af Spejlet, ses Hovedgnisten, der nu er stærkt svækket, delt i faa Enkelt- gnister; den i Svingningskredsen akkb indskudte Selvinduktion har alt saa formindsket Svingningstallet stærkt. Er Kondensatoren og Selvinduktionen (K og S) udeladt, og sættes Induktoren i Gang, foregaar Svingningerne fra den ene Kugle k gen- nem Gnisten til den anden Kugle, og naar ikke i nævneværdig Grad ind i Tilledningstraadene til Induktoren; Svingningsstrækningen har meget lille Kapacitet. Men indskydes Kondensatoren K (S stadig ude- ladt) er akkb Svingningstrækningen, og paa Grund af Kondensatoren har den stor Kapacitet. I sidste Tilfælde er, som nævnt paa forrige Side, Antallet af Enkeltgnister — d. v. s. Antallet af Svingninger — færre end i første Tilfælde, d. v. s. større Kapacitet giver mindre Svingningstal. Samler vi Resultaterne af Forsøgene, har vi altsaa følgende Regler: Indskydes en Kondensator parallelt med Gniststedet, forøges Svingningernes Energi paa Bekostning af Svingningstallet. Svingningstallet afhænger af Svingningsstrækningens Kapacitet og Selvinduktion; jo større Kapaciteten og Selvinduktionen er, jo mindre er Svingningstallet. Enhver Gnist er sammensat af Enkeltgnister, d. v. s. ledsaget af elektriske Svingninger (dog ikke, hvis Modstanden er meget stor). Den Strækning, paa hvilken Svingningerne foregaar, kaldes ofte Svingningskredsen. Er en Svingningskreds helt sluttet, eller er der kun et lille Gniststed (f. Eks. akkb), kaldes den en hikket Svingnings- kreds, ellers kaldes den aaben (f. Eks. en Antenne). Staaende elektriske Svingninger i Metaltraade. Fra Læren om Bølgebevægelse ved vi, at der kan opstaa staaende Luftbølger i et Rør, der er lukket i begge Ender (Fig. 114, I). Naar