Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet
Forfatter: TH Sundorph
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 146
UDK: TB Gl. 537 Sun
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektriske Svingninger.
119
Luftdelene svinger opad, dannes der Fortætning ved Aj, Fortynding
ved Bi; omvendt naar Luftdelene svinger nedad. Lige ved og Bi kan
Luftdelene ikke bevæge sig; der er altsaa Knudepunkter (Knuder) ved
Ai og Bi, men variabelt Lufttryk. Ved svinger Luftdelene hurtigst;
der er Svingningssted (Bug) men normalt Luft-
tryk, idet Stedet ligger midt mellem den største
Fortætning og Fortynding. Bi er en halv
Bølgelængde.
I en fra Jorden isoleret Metaltraad (Fig. 114, II)
kan Elektronerne svinge paa lignende Maade.
[Efter Elektronteorien svarer de negative Elek-
troner til Luftdelene; til Fortætning svarer
negativ Fortætning (negativ Spænding), til For-
tynding svarer Underskud af negative Elektro-
ner, d.v. s. positiv Spænding], Med den alminde-
lige Udtryksmaade maa man tænke sig, at der
paa et vist Tidspunkt svinger positiv Elektricitet
fra A mod B, negativ fra B mod A, indtil Elek-
triciteterne har ophobet sig saa meget som muligt i Nærheden af
B og A; der er nu Spændingsmaksimum ved B, Spændingsminimuni
ved A. Derpaa svinger Elektriciteten modsat Vej, saa at der efter
meget kort Tids Forløb bliver Maksimum af Spænding ved A, Mini-
mum ved B o. s. v. Punktet C har stadig Spændingen 0, nemlig Mid-
delværdien af A’s og B's Spændinger. De tynde Linier paa Fig. 114, II
fremstiller grafisk Maksimumsspændingerne i AB's Punkter, positive
Spændinger f. Eks. afsat til højre, negative til venstre.
I det Øjeblik Spændingerne i A og B har naaet Maksimum og
Minimum, standser Elektronerne, og Strømstyrken i AB er overalt 0.
Elektronerne begynder nu at svinge modsat Vej; Strømstyrken vokser
og naar sit Maksimum, naar Spændingerne i A og B er 0, hvorpaa
den atter aftager til Spændingerne i A og B er Minimum og Maksi-
mum, d.v. s. til Elektronerne igen standser. Ved C er Strømmen
altid stærkere, end den samtidig er i AB’s andre Punkter, fordi
Elektronerne i Nærheden af C — ligesom Luftdelene ved i
Børet Ai Bi — har størst Hastighed. Den punkterede Linie (Fig.
114, II) fremstiller Strømstyrkens Maksimumsværdier i Aß’s Punkter