Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Forfatter: TH Sundorph

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 146

UDK: TB Gl. 537 Sun

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
Elektriske Svingninger. 119 Luftdelene svinger opad, dannes der Fortætning ved Aj, Fortynding ved Bi; omvendt naar Luftdelene svinger nedad. Lige ved og Bi kan Luftdelene ikke bevæge sig; der er altsaa Knudepunkter (Knuder) ved Ai og Bi, men variabelt Lufttryk. Ved svinger Luftdelene hurtigst; der er Svingningssted (Bug) men normalt Luft- tryk, idet Stedet ligger midt mellem den største Fortætning og Fortynding. Bi er en halv Bølgelængde. I en fra Jorden isoleret Metaltraad (Fig. 114, II) kan Elektronerne svinge paa lignende Maade. [Efter Elektronteorien svarer de negative Elek- troner til Luftdelene; til Fortætning svarer negativ Fortætning (negativ Spænding), til For- tynding svarer Underskud af negative Elektro- ner, d.v. s. positiv Spænding], Med den alminde- lige Udtryksmaade maa man tænke sig, at der paa et vist Tidspunkt svinger positiv Elektricitet fra A mod B, negativ fra B mod A, indtil Elek- triciteterne har ophobet sig saa meget som muligt i Nærheden af B og A; der er nu Spændingsmaksimum ved B, Spændingsminimuni ved A. Derpaa svinger Elektriciteten modsat Vej, saa at der efter meget kort Tids Forløb bliver Maksimum af Spænding ved A, Mini- mum ved B o. s. v. Punktet C har stadig Spændingen 0, nemlig Mid- delværdien af A’s og B's Spændinger. De tynde Linier paa Fig. 114, II fremstiller grafisk Maksimumsspændingerne i AB's Punkter, positive Spændinger f. Eks. afsat til højre, negative til venstre. I det Øjeblik Spændingerne i A og B har naaet Maksimum og Minimum, standser Elektronerne, og Strømstyrken i AB er overalt 0. Elektronerne begynder nu at svinge modsat Vej; Strømstyrken vokser og naar sit Maksimum, naar Spændingerne i A og B er 0, hvorpaa den atter aftager til Spændingerne i A og B er Minimum og Maksi- mum, d.v. s. til Elektronerne igen standser. Ved C er Strømmen altid stærkere, end den samtidig er i AB’s andre Punkter, fordi Elektronerne i Nærheden af C — ligesom Luftdelene ved i Børet Ai Bi — har størst Hastighed. Den punkterede Linie (Fig. 114, II) fremstiller Strømstyrkens Maksimumsværdier i Aß’s Punkter