Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

120 Elektriske Svingninger. afsat vinkelret paa AB. Ved C er der Spændingsknude, ved A og B Spændingsbuge; ved A og B er der Strømknuder, ved C Strømbug. AB er en halv Bølgelængde. Svingninger af nævnte Art kan frembringes saaledes. Midt i Traa- den AB er der indskudt en kort Gniststrækning kk, som ikke foran- Fig 115. drer Forholdene i nævneværdig Grad (Fig. 115). De to Dele afTraaden — Antennerne Ak og Bk — lades fra en Induktor, den ene med positiv, den anden med negativ Elektricitet. Naar Spændings- forskellen har naaet den nødvendige Størrelse, springer der en Gnist (Hovedgnist) over mellem de smaa Kugler k, og de til Enkeltgnisterne sva- rende Svingninger finder Sted paa Strækningen AkkB. Svingningstallet i AkkB kan beregnes af den fra Bølgebevægelsen kendte F'ormel v = nb hvor v er den Hastighed, hvormed elektriske Bøl- ger skrider frem i en Metaltraad (30000 Metermi]), b Bølgelængden (2AB) og n Svingningstallet. Er AB f. Eks. 1 m, har man 3-108 — n-2 d. v. s. n = 150 Millioner. Da n-b = konstant (= Lysets Hastighed), er Bølgelængde omvendt proportionale. Længere An- tenner giver altsaa større Bølgelængde, mindre Svingningstal. Fig. 116 viser en til Jorden afledet Antenne med Gniststed, der som sædvanlig er anbragt, hvor Strømmen er stærkest. Elektronernes Sving- ninger svarer til Luftdelenes Svingninger i et Rør, der er lukket foroven, aabent forneden. De tynde Linier og den punkterede Linie fremstiller som før Spændingernes og Strømstyrkernes Variation; ved Jorden er der Spændingsknude. Antennens Længde er en Fjerdedel af en Bølgelængde. Svingningstal og Fig. 116.