Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet
Forfatter: TH Sundorph
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 146
UDK: TB Gl. 537 Sun
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektriske Svingninger.
121
Bestemmelse af elektriske Bølgers Hastighed i Metaltraade.
Naar Svingningerne foregaar i Traade (Fig. 114 II, Fig. 115, Fig. 116),
faas Bølgelængden af Traadlængden med stor Nøjagtighed, blot maa
Kuglerne være smaa; store Kugler vilde give større Kapacitet, mindre
Svingningstal, ifølge den Regel, at Kapacitet (og Selvinduktion) for-
mindsker Svingningstallet (Side 118). Erstattede man Metaltraadene
med tykke Metalstænger af samme Længde, blev Kapaciteten ogsaa
noget større, Svingningstallet noget mindre; kun naar man har med
Traade (d. v. s. tynde Stænger) at gøre, er Bølgelængden det dobbelte
eller firdobbelte af Traadlængden, ligegyldigt om Traaden er lidt
tykkere eller tyndere (fordi Kapaciteten her væsentlig afhænger af
Traadlængden).
Det Lecherske Traadsystem. Som Eksempel paa Bestemmelse
af Svingningernes Bølgelængde i et mere sammensat Svingningssystem,
vil vi tage det Lecherske Traadsystem, som tillige viser en af de
Maader, hvorpaa man har fundet den Hastighed, hvormed elektriske
Bølger forplanter sig gennem en Metaltraad; Wheatstones Forsøg
kunde jo kun vise os, at der medgaar Tid til Forplantningen.
Paa Fig. 117 er I en Gnistinduktor, kk Gniststedet, A og B to
isolerede Metalplader (vinkelrette paa Papirets Plan, ca. 30 x 30 cm),
c og d to mindre isolerede Metalplader, cp og dq er to vandrette
Metaltraade, som vi foreløbig tænker os uendelig lange. Sættes In-
duktoren i Gang, opstaar der Svingninger mellem A og B, som skifte-
vis faar positive og negative Spændinger, c og d bliver elektriske ved