Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Forfatter: TH Sundorph

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 146

UDK: TB Gl. 537 Sun

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
122 Elektriske Svingninger. Fordeling, og mens der foregaar en Svingning fra B til A, stødes der positiv Elektricitet (en positiv Fortætning) ud i cp, og denne positive Fortætning med positiv Spænding forplanter sig som tidligere omtalt med stor Hastighed mod p, mens Elektronerne selv ikke fjerner sig særlig langt fra deres Ligevægtsstillinger. Naar Svingningerne et Øjeblik efter gaar fra A mod B, opstaar der ligeledes paa Grund af Fordeling en negativ Fortætning, som bevæger sig mod p o. s. v. Gennem Metaltraaden cp løber der altsaa elektriske Bølger, som be- staar af en Række positive og negative Fortætninger, den ene efter den anden. Det samme foregaar i Traaden dq; to lige overfor hin- anden liggende Punkter i de to Traade har Spændinger med modsat Fortegn, fordi A og B samtidig har forskellig Elektricitet. I Forsøget har Traadene endelig Længde (6 m), og Enderne p og q isoleres, f. Eks. ved at fastgøre dem med Silkesnore til en Stoleryg. Bølgerne standses (tilbagekastes) nu ved p og q. Spændingsknuder og Buge i de ved Tilbagekastningen dannede Svingninger er ikke skarpe, formodentlig fordi Knuderne bevæger sig frem og tilbage, ligesom man ser Knuderne bevæge sig, naar man fremstiller staaende Snor- bølger; de egner sig ikke til Maalinger, med mindre der tages særlige Forholdsregler. Dette gjorde Lecher paa følgende Maade. Mellem p og q anbringes et Heliumrør, og lidt derfra lægges en Kobbertraad tværs over cp og dq. Skyder man nu Kobbertraaden til venstre, be- gynder Røret at lyse, og lad os antage, at det lyser stærkest, naar Kobbertraaden er i Stillingen xx. Der maa nu være Spændingsbuge ved p og q (p har f. Eks. størst positiv, q størst negativ Spænding), mens der i de Punkter, hvor xx rører cp og dq, maa være Spændingsknuder (Spændingen er 0, idet xx holdes i Haanden og derved er afledet til Jorden). Afstanden fra xx til Heliumrøret er altsaa 1/4 Bølgelængde. Da c og d skifter Ladning lige saa hyppigt som A og B, maa Svingningstallet for de staaende Svingninger i cp og dq være lig Svingningstallet for de staaende Svingninger i AkkB; Svingningstallet er det samme for hele Systemet. Ved at bestemme Kapacitet og Selv- induktion i Svingningskredsen pcABdq kan Svingningstallet beregnes; da ri og b nu er bekendte, kan v findes af Formlen v = nb. Som før nævnt er v lig Lysets Hastighed, naar Omgivelserne, som i Forsøget, er Luft.