Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Elektriske Svingninger. 123 Forudsætter vi, at v er bekendt, kan vi af Formlen beregne n, d. v. s. Svingningstallet i den foreliggende Svingningskreds pcABdq, Ac og Bd (Fig. 117) er to Luftkondensatorer. pcABdq er altsaa en aaben Svingningskreds, hvori Kapaciteterne Ac og Bd er indskudt; den ved Forsøget fundne Bølgelængde vil vi kalde b. Er pc og dq hver 6 ni, bliver Svingningskredsens Længde noget over 12 ni — lad os sige 121/2ni — og hvis der ingen Kondensatorer var i den, vilde Bølgelængden altsaa være 25 ni. Forsøget viser, at b er meget mindre end 25 m; de indskudte Kapaciteter har altsaa formindsket Bølge- længden, forøget Svingningstallet. Dette strider ikke mod Sætningen Side 118, som siger, at Kapaciteten formindsker Svingningstallet. I det Forsøg, vi nu taler om, er nemlig Kapaciteterne af pc, Ac, Bd og dq samt Gniststedet anbragt i Række, mens Kondensatoren i Forsøget Side 117 er anbragt parallelt med Gniststedet. Beregninger viser, at to Kapaciteter, anbragt i Række, har en samlet Kapacitet, der er mindre end de enkelte Kapaciteter; de indskudte Luftkondensatorer formindsker altsaa Svingningskredsens Kapacitet, forøger Svingningstallet. Det er denne Sætning, der her er eftervist ved Forsøg, mens Sætningen om Kapacitet og Selvinduktion Side 118 er almengyldig. Taleksempel fra et Forsøg. ep og dq hver 5| m; hvis der ingen Kondensatorer var ind- skudt, maatte Bølgelængden være godt 21 ni. Forsøget gav Bølgelængden 13,2 m; Luftkonden- satorerne har altsaa formindsket Bølgelængden. Følgende Eksempel skal tjene til at samle de omtalte Begler om Kapacitet og Selvinduktion. Fig. 118 forestiller en til Jorden afledet Antenne med Gniststed. K, K} og Æ2 er tre Kondensatorer, hvis Kapa- citeter kan varieres (Pladerne kan forsky- des parallelt med hinanden, saa at de mer eller mindre dækker hinanden). S er en Induktor. ^777^. Fig. ns. 5