Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Modstandsmaaling. 23 bestaar af en overalt lige tyk Traad med ikke for lille Modstand (ikke Kobber). Den søgte Modstand x svarer til i\, idet Resten af AD er saa tyk, at Modstanden kan sættes lig 0; i Modstandskassen M indskydes Modstanden r2, og i den øvrige Del af BC kan Modstanden sættes lig 0. Skyderen D forskydes, indtil Broen er strømløs. Kaldes Længderne af AD og DC henholdsvis l3 og Z4, har man Z3 og Z4 aflæses paa en Maalestok, der er anbragt under AC, og da r„ er bekendt, kan x beregnes; hvormange Decimaler man kan stole paa, beror paa Apparatets Finhed. Selv om Modstandskassen ikke inde- holder Brøkdele af Ohm, faas den søgte Modstand altsaa med flere eller færre Decimaler; en Maaling med Wheatstones Bro giver nøj- ägtigcre Resultater end Substitutionsmetoden. Modstanden r2 vælges saaledes, at D saa vidt muligt er midt paa AC, naar Broen er strøm- løs; herved opnaas, at Aflæsningsfejlen saa vidt muligt faar samme Indflydelse (i Procent) paa Z3 og Z4. Vil man finde Modstanden i en Vædske, maa man passe paa, at Polarisationen ikke bevirker et galt Resultat. Benyttes f. Eks. Substitu- tionsmetoden, ses det let, at Polarisationsstrømmen svækker Batteri- strømmen, saa at den fundne Værdi af Mod- standen er for stor, med mindre der stadig ,/r' ° “ er indskudt Vædske. Er saaledes de Plader, I------------—— J der dypper ned i Vædsken, ved første Aflæs- Æ C| ning af Galvanometret anbragt i Stillingerne F. a og b (Fig. 25), ved anden Aflæsning i a og c, har Polarisationen hele Tiden virket, og man finder Modstanden i Vædsken mellem b og c. Bedre anvendes en Wheatstones Bro, som gennemløbes af Vekselstrømme fra et lille Induktionsapparat, hvorved Polarisationen undgaas. Galvanometret, som ikke gør Udslag for Vekselstrøm, maa erstattes med en Telefon; Skyderen forskydes, ind- til Telefonen tier (giver svagest Lyd).