Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet
Forfatter: TH Sundorph
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 146
UDK: TB Gl. 537 Sun
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Modstandsmaaling.
søgte Modstand; Galvanometrets Udslag aflæses. Derpaa erstattes den
søgte Modstand med en Modstandskasse og i denne indskydes der
Modstand, til Galvanometret saa vidt muligt gør samme Udslag som
før; giver 5,3 Ohm for stort Udslag, 5,4 Ohm for lille Udslag, er den
søgte Modstand mellem 5,3 og 5,4 Ohm.
Man gør dog bedst i straks at indskyde Modstandskassen sammen med den
søgte Modstand. Ved at indskyde Modstand i Kassen kan man da sørge for, at
Galvanometrets Viser ikke slaar saa stærkt ud, at den bliver bøjet; bruger man
Tørelementer, maa man sørge for, at disse ikke giver saa stærk Strøm, at deres
elektromotoriske Kraft forandrer sig under Forsøget (under 1 Amp.). Paa den
anden Side maa Modstanden i Kredsløbet, den søgte Modstand fraregnet, ikke
være større end nødvendigt, da Viseren ved store Modstande næsten ikke flytter
sig, naar man ind- eller udskyder lille Modstand i Kassen.
2. Wheatstones Bro. Fig. 23 viser en Strømforgrening mod Broen
BD; B er et fast Punkt, mens D kan forskydes langs ADC. Forskydes
B
D, indtil det fintmærken-
de Galvanometer i Broen
ikke gørUdslag, har B og
D samme Spænding (p3);
Strømstyrken er nu ens
i hele ABC (4) og i hele
ADC (i%). Man har da
ri r2
ved Division faas
Fig. 24 viser, hvor-
dan Apparatet ser ud;
Bogstaverne svarer til
Bogstaverne paa Fig. 23.
Som Strømkilde benyt-
tes et Par Tørelemen-
ter eller en Akkumula-
tor. Den ene Gren AC