Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Forfatter: TH Sundorph

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 146

UDK: TB Gl. 537 Sun

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
22 Modstandsmaaling. søgte Modstand; Galvanometrets Udslag aflæses. Derpaa erstattes den søgte Modstand med en Modstandskasse og i denne indskydes der Modstand, til Galvanometret saa vidt muligt gør samme Udslag som før; giver 5,3 Ohm for stort Udslag, 5,4 Ohm for lille Udslag, er den søgte Modstand mellem 5,3 og 5,4 Ohm. Man gør dog bedst i straks at indskyde Modstandskassen sammen med den søgte Modstand. Ved at indskyde Modstand i Kassen kan man da sørge for, at Galvanometrets Viser ikke slaar saa stærkt ud, at den bliver bøjet; bruger man Tørelementer, maa man sørge for, at disse ikke giver saa stærk Strøm, at deres elektromotoriske Kraft forandrer sig under Forsøget (under 1 Amp.). Paa den anden Side maa Modstanden i Kredsløbet, den søgte Modstand fraregnet, ikke være større end nødvendigt, da Viseren ved store Modstande næsten ikke flytter sig, naar man ind- eller udskyder lille Modstand i Kassen. 2. Wheatstones Bro. Fig. 23 viser en Strømforgrening mod Broen BD; B er et fast Punkt, mens D kan forskydes langs ADC. Forskydes B D, indtil det fintmærken- de Galvanometer i Broen ikke gørUdslag, har B og D samme Spænding (p3); Strømstyrken er nu ens i hele ABC (4) og i hele ADC (i%). Man har da ri r2 ved Division faas Fig. 24 viser, hvor- dan Apparatet ser ud; Bogstaverne svarer til Bogstaverne paa Fig. 23. Som Strømkilde benyt- tes et Par Tørelemen- ter eller en Akkumula- tor. Den ene Gren AC