Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Strømforgrening. 21 (Fig. 22). Modstanden i Grenen fra A gennem Galvanometret til B kaldes r]5 Modstanden i den anden Gren (Shunten) r.„ En bestemt Brøkdel af Strømmen (z) i den Ledning, hvis Strømstyrke skal maales, gaar uden om Galvano- metret gennem Shunten; hvor stor denne Brøk- del er, beror paa Størrelsen af rL og r2. Et Taleksempel vil bedst oplyse Forholdene Et Galvanometer efter Deprez d’Arsonvals Sy- stem har Modstanden 1 Ohm, og hver Inddeling paa Skalaen betyder 0,001 Amp., naar Galvanometret bruges uden Shunt; vi vil beregne, hvor stor Modstanden (r2) i Shunten skal være, for at et Udslag paa 1 Inddeling skal betyde en Strømstyrke i Ledningen paa 0,1 Amp. Med de sædvanlige Betegnelser (se Pig. 22) har vi da i = z’i + 1’2 °g 4 ri — Z2 r2 • Tænker vi os nu, at Strømstyrken i Ledningen er 0,1 Amp., er Strøm- styrken i Galvanometret 0,001 Amp., og den første Ligning giver 4 = 0,099 Amp. Den anden Ligning giver 0,001 • 1 = 0,099 • r, hvoraf r2 = ^0hm. Betragter vi det shuntede Galvanometer som eet Galvanometer, kan vi beregne dettes Modstand af Ligning (III), Side 20, og faar ^ = 1+99 d. v. s. fi = Jj5Ohm. Eksempel- Et Galvanometer har Modstanden 0,5 Ohm, og hver Inddeling be- tyder /s Amp. Hvor stor skal Modstanden i Shunten være, naar hver Inddeling skal betyde 1 Amp., og hvor stor er Modstanden i det shuntede Galvanometer ! Modstandsmaaling. 1. Substitutionsmetoden. Princippet i denne Metode er, at man danner et Kredsløb af et Element (Batteri), et Galvanometer og den