Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Forfatter: TH Sundorph

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 146

UDK: TB Gl. 537 Sun

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
Magnetisme. Magneter laves som bekendt af Staal: i den ene Ende ei der Nordmagnetisme, i den anden Sydmagnetisme, og det forudsættes be- kendt, at ensartede Magnetismer frastøder hinanden, uensartede til- trækker hinanden. En Kompasnaal eller Dektiiiationsnaal er en Mag- net, der er anbragt paa en Spids, saa at den kan dreje sig i et vandret Plan. En Hældningsnaal eller Inklinationsnaal er en Magnet, der kan dreje sig om en vandret Akse gennem Tyngdepunktet. A B Fig. 30. Magnetismemængde. Dypper man en Magnet i Jærnspaaner, hæn- ger der flest Spaaner ved Enderne af Magneten, færre og færre hen mod Midten; paa de Steder, hvor der hænger flest ved, siger man, at der er mest Magnetisme j man kan altsaa tale om større ellei mindre Mængder af Magnetisme. Paa en godt magnetiseret Strikkepind hænger der kun Jærnspaaner ved Enderne, og lad os tænke os, at to Strikke- pinde (Fig 30), hvor A og B f. Eks. begge er Nordender, er magnetiseret saaledes, at der saa vidt muligt hænger .Jærn- spaaner ved paa lige lange Strækninger, men flere paa A end paa B; A har altsaa mest Magnetisme. Anbringer man nu A og B — først den ene, saa den anden — paa samme Sted et Stykke fra en Kompasnaals Nordende, viser det sig.