Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

28 Magnetisme. at denne paavirkes stærkest af A; den fra den største Magnetisme- mængde udgaaende Kraft er altsaa den største. Paavirker A og B Kompas- naalen lige stærkt, siger man, at de har lige store Magnetismemængder; at to uensartede Magnetismemængder er lige store, vil sige, at de an- bragt paa samme Sted paavirker — og selv paavirkes af — en tredie Magnetismemængde med samme Kraft. Holder man A eller B i for- skellige Afstande fra Kompasnaalen, er dennes Udslag mindst, naar Afstanden er størst; Virkningen afhænger altsaa ogsaa af Afstanden. Heraf fremgaar, at man kan maale Størrelsen af en Magnetisme mængde ved dens Virkning paa en bestemt Magnetismemængde i en bestemt Afstand. Man har vedtaget følgende Definition: Magnetisme- mængden 1 er den Mængde, som paavirker en anden lige saa stor Mængde i 1 cm’s Afstand med Kraften 1 Dyn. Enheden kaldes den absolutte Enhed, fordi den er maalt i det absolutte Maalesystem (C. G S. Systemet). Magnetismemængden m er den Mængde, som paavirker Enheden med Kraften m Dyn, naar Afstanden er 1 cm. De to Magne- tismemængder tænkes samlet i to Punkter (meget smaa Rum). En Magnets Poler er de to Punkter, hvori Nord- og Sydmagnetisme skulde koncentreres, for at Magnetens Virkninger udadtil skulde blive. uforandret. NS (Fig. 31) forestiller en tynd Staal- magnet; n er et Punkt med Nordmagnetisme. Tænker vi os den Del af NS, som har Nordmagnetisme, delt i en Mængde smaa Flader, frastødes n af hver af disse Flader, mens Fladerne selv frastødes af n med lige saa store og modsat rettede Kræfter, hvis Resultant Ri har Angrebspunkt P. Resul- tanten R af de paa n vir- kende Kræfter maa være lig Ri og gaa i modsat Ret-