Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Magnetisme. 29 ning, saa at P bliver det Punkt, hvor Staalmagnetens Nordmagnetisme maatte være koncentreret, naar Virkningen paa n skulde være ufor- andret; paa samme Maade bestemmes Magnetens Sydpol P\ Hvis n forandrer Plads, flytter P og P' sig lidt, saa at der bliver noget ube- stemt ved Begrebet Poler; kun naar n er saa langt borte, at de paa n virkende Kræfter omtrent er parallelle, kan P og P’ betragtes som fastliggende Punkter. Linien fra P til P’ kaldes Magnetens Akse. Et lodret Plan gen- nem Kompasnaalens Akse kaldes det magnetiske Meridianplan. En Magnets to Poler indeholder lige meget Magnetisme. Anbringes nemlig en Magnet paa et Stykke Kork, der svømmer paa Vand, ind- stiller den sig i samme Retning som en Kompasnaal, men bevæger sig ellers ikke under Paavirkning af Jordmagnetismen; da Magnetens Størrelse er forsvindende i Sammenligning med Jorden, kan man be- tragte dens Poler som sammenfaldende, og indeholdt de tilsammen f. Eks. et Overskud af Nordmagnetisme, maatte Magneten bevæge sig •mod Nord. Ved en Magnets magnetiske Moment forstaas Produktet af Magne- tismemængden m i en af Polerne og Polernes Afstand Z; Momentet er altsaa ml. Som PLksempel anføres, at m for en godt magnetiseret Strikkepind, der er 1 mm tyk og 20 cm lang, er ca. 20; da Polerne ligger nær ved Enderne, er ■dens Moment lienved 400. Brækkes en Magnet over paa Midten, faar man to Magneter, hver med sin Nordpol og Sydpol; midt paa den oprindelige Magnet har der altsaa været en Sydpol og en Nordpol, der ophævede hinanden. Fortsætter man Delingen af Magneten, har de fremkomne Stykker ■stadig Nordpol og Sydpol, og man kom derfor tidligt paa den Tanke, at Stoffer, der som Jærn, Staal og Nikkel kan Fig. 32. blive magnetiske, er opbygget af Smaadele, der altid er magneti- ske; naar et af Stof- ferne er umagnetiske, ligger Smaamagneterne (Molekylarmagneterne) i Uorden og ophævei hinandens Virkninger udadtil. Stryges en Staalstang (Fig. 32) gentagne Gange med en Nordpol fra A mod B, drejer Smaamagneterne sig mere q Sundorph: Fysik.