Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

30 Magnetisme. og mere, saa at deres Sydpoler — som antydet paa Figuren — tilsidst omtrent vender samme Vej (mod B), og Staalstangen faar Poler i En- derne. Jærn magnetiseres let, Smaamagneterne drejes let, men det mister næsten hele Magnetismen, naar den magnetiserende Kraft fjernes, mens Staal beholder Magnetismen. — Elektromagneter bestaar som bekendt af blødt Jærn, beviklet med isoleret Kobbertraad; de kan blive langt kraftigere end Staalmagneler. Beviklingen kan enten bestaa af faa Vindinger af tyk Traad eller mange Vindinger af tynd Traad; det sidste foretrækkes f. Eks., naar Strømkilden er Tørele- menter, fordi disse kun taaler at give svag Strøm, hvis ringe Virk- ning dog for største Delen opvejes ved, at der er mange Vindinger. Alle Stoffer paavirkes af Magnetisme, men ofte paa en helt anden Maade end man skulde vente efter det foregaaende. Dette kan lettest vises med en lille Vismutstang. Paa Polerne af en Elektromagnet er der anbragt to Polsko, i hvis Spidser der opstaar kraftige Poler, n og s, naar der sendes Strøm gennem Elek- tromagneten; Vismutstangen er ophængt i et Silkespind, saaledes som Fig. 33 viser. Var Stangen af Jærn, vilde den, naar Strøm- men sluttes, faa Sydpol nærmest n, Nord- pol nærmest s, og blive staaende i den Stilling, den har; men Vismutstangen slaar ud og stiller sig vinkelret paa Forbindelseslinien mellem n og s. Stof- fer, der forholder sig som Vismut, kaldes diamagnetiske. Coulombs Lov. To Magnetpoler paavirker hinanden med en Kraft, der er ligefrem proportional med Produktet af Magnetismemængderne i de to Poler og omvendt proportional med Afstandens Kvadrat. Kaldes Kraften K, Magnetismemængderne m^ og m2 og Polernes Af- stand a, har man: hvor k er en Konstant, der afhænger af, hvilke Enheder man maaler i. Maales K i Dyn, a i cm, og m2 i den før nævnte Enhed for