Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Magnetisme. 31 Magnetismemængde, ved vi, at for mt = m2 = 1 og a = 1 cm skal K blive 1 Dyn, og man maa altsaa have k=l. Man har da K=^Dyn. a- J Første Del af Loven følger af Definitionen paa Magnetismemængde. Thi hver af Enhederne i paavirker i Afstanden a hver af zn2’s En- heder med en Kraft, som vi kan kalde p, hver Enhed i n?2 paavirkes altsaa af en Kraft mj/)*), tilsammen paavirkes de af en Kraft m1m2p, d. v. s. hele Kraften er proportional med Magnetismemængdernes Produkt. Anden Del af Loven — om Afstanden — maa bevises ved Forsøg. Dette sker paa den Maade, at man benytter to Magneter — enkelte Poler kan vi jo ikke skaffe til Veje —, gaar ud fra, at Loven er rigtig, beregner de to Magneters Virkning paa hinanden og derpaa prøver, om de beregnede Virkninger stemmer med Forsøg. I det følgende Afsnit (Gauss’ Hovedstilling) foretages Beregningerne, og Forsøgets Ud- førelse forklares. Gauss’ Hovedstilling. En kort Kompasnaal ns staar i det magne- tiske Meridianplan, Magneten NS anbringes i ikke for lille Afstand, saaledes at Forlængelsen af dens Akse træller vinkelret paa Midten af ns. Magnetismemængder- ne i N og S kaldes m, i n og s /??!, Afstanden mel- lem Polerne N os S kal- des 2Z, Afstanden mellem 2 Magneternes Midtpunkter Fiß- 34- a og den store Magnets magnetiske Moment M. s paavirkes af S og N med Kræfterne ki og Zr2, og da n s er lille, kan vi regne med, at °8 ^2 gaar i hinandens Forlængelse og staar vinkelret paa ns; for deres Resultant k faar vi da følgende Udtryk k = kt-k,= m mf - m = mm_______________*al _ , a n paavirkes af en lige saa stor Kraft i modsat Retning, og Naalen gør et Udslag a, som kan maales med en Viser, der er anbragt vinkel- ) Egentlig et Aksiom, fordi Afstanden ikke er 1 cm.