Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Forfatter: TH Sundorph

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 146

UDK: TB Gl. 537 Sun

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
86 Elektrolyse. Katoden, som der tages fra Anoden; den første vinder lige saa meget i Vægt, som den anden taber, og Vædsken vedbliver at være lige kobberholdig. En Opløsning af Sølvnitrat (AgNOf). Sølvelektroder. For hvert Sølvatom (Ag), der afsætter sig paa Katoden, udskilles der een Atom- gruppe NO3 ved Anoden, hvor NOS gaar i Forbindelse med et af dens Sølvatomer og danner AgNO3, der opløses i Vædsken. Katodens Vægt forøges altsaa lige saa meget som Anodens formindskes. Sølv-Voltametret. Saltsyre (en Opløsning af HCl i Vand). Knleleklroder. For hvert Brintniolekyl (H2), som Strømmen udskiller ved Katoden, udskiller den et Klorrnolekyl (C/2) ved Anoden. Lader man de to Luftarter boble op i to Glas med Saltsyre paa lignende Maade som paa Fig. 1, skal der dannes lige store Rumfang; dette kan dog først vise sig, naar Saltsyren i Glasset over Anoden er mættet med Klor, idet Klor ind- suges i høj Grad. Metalelektroder angribes af Klor. En Opløsning af Natriumsulfat (Na^SOf). Platinelektroder. Der foregaar sekundære Processer ved begge Elektroder. For hvert Na- triummolekyl (ATa2), der udskilles ved Katoden, udskilles der een Atomgruppe SC)4 ved Anoden. Ved Anoden foregaar den sædvanlige sekundære Proces: SO4 + H2O = H2SO4 4- O; ved Katoden er den se- kundære Proces: 2Na -f- 2H2O = 2NaOH -f- H2. Ved Elektroderne bobler Ilt og Brint op i samme Forhold, hvori de danner Vand. Anbringes der et Stykke rødt Lakmuspapir paa Katoden, farves det blaat af Basen, mens et Stykke blaat Lakmuspapir paa Anoden farves rødt af Syren. Faradays elektrolytiske Love. Ved Stoffernes kemiske Ækviva- lenter forstaas saadanne Vægtmængder, som to og to kan danne cn kemisk Forbindelse eller erstatte hinanden i kemiske Forbindelser. Som Eksempel anføres C u 63,6 0 16 Ag 108 Atomvægte: H 1,008 Cl 35,45 Kemiske Ækvivalenter: 2H 2CI Cu 0 2 A <7 2,016 70,9 63,6 16 216 (I) Vægtenheden er her — som i Reglen i Kemien — af Iltatomets Vægt (omtrent lig Brintatomets Vægt); Tallene i Række (I) bliver