ForsideBøgerOfficiel Fører : Paa Den…mt I Kjøbenhavn Og Omegn

Officiel Fører
Paa Den Nordiske Industri, Landbrugs- Og Kunst-Udstilling 1888 Samt I Kjøbenhavn Og Omegn

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 651

UDK: Rum 914

Med Mange Illustrationer Og Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 659 Forrige Næste
136 Fredensborgs største Tiltrækning er den prægtige Slotshave, gjennem hvilken skjønne Alléer føre ned til Esrom Se. Ved denne ligge to smaa Pavilloner: Eremitagerne eller Thepavillonerne og neden- for disse Kongebroen med dens lille Baadflotille, der benyttes af Konge- familien. Parken er prydet med adskillige Søjler og Statuer; blandt disse mærkes tilhøjre og tilvenstre for Havesalen to Arbejder af Johannes Wiedeweltt siddende Statuer af Danmark og Norge, der hvile paa 62 Fod lange Fodstykker af norsk Marmor. Nærved Slottet til venstre ligger en særlig indhegnet Plads, Mamorhaven, en smuk Blomster- og Frugthave, opfyldt med en Mængde Marmorfigurer Naar (Kongefamilien ikke bor paa Slottet, er Adgangen til den aaben hver Søndag. Omtrent ud for Marmorhaven findes Normands- dalen,^en'cirkelrund Plads, omgiven af Terrasser, der ere besatte med Fredensborg Slot. 69 j;statuer, forestillende norske Bønderfolk i Nationaldragter, temmelig middelmaadige Arbejder af den fra Tyskland indkaldte Hof-Bilied- og Stenhugger Joh. Grund. Midt i Kredsen staar en Colonne triomphale. Den tilbageværende Del af Nordbanen fører forbi Kvistgaard Station til Helsingør. Kronborg og Marienlyst Badeanstalt. Kronborg Slot, „Sundets Nøgle“, er opført af Frederik II. Den fordums Fæstning benyttes nu som Kaserne, og største Delen af Lokalerne ere derfor uden Interesse. Mærkes kan dog Malerisam- lingen, Kirken og Taarnet, som man bestiger for Udsigtens Skyld. I Slottet vises det Værelse, Dronning Caroline Mathilde beboede, da hun