ForsideBøgerOfficiel Fører : Paa Den…mt I Kjøbenhavn Og Omegn

Officiel Fører
Paa Den Nordiske Industri, Landbrugs- Og Kunst-Udstilling 1888 Samt I Kjøbenhavn Og Omegn

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 651

UDK: Rum 914

Med Mange Illustrationer Og Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 659 Forrige Næste
67 igjennem Byen helt ud til Vesterbropassagen med Udstillingen. Hvor østergade udmunder i Torvet, har man tilvenstre først.det store Hôtel d’Angleterre med dets Kafé og Restauration, dernæst i Hjørnet af Pladsen de to Hovedgader: Gothersgade, som i en lang lige Linie fører ud til den nordlige Forstad Nørrebro, og St. Kon- gensgade, ligeledes en lang, snorlige Gade, som fører til Forstaden Østerbro. Næsten parallelt med den udgaar ligeledes fra Torvet Bredgade, Hovedstadens fashionableste Gade, til samme Endepunkt. Paa Hjørnet af Bredgade og Pladsen ligger det Thott’ske Palais, som bebos af den russiske Gesandt. En Gren af Havnen: Nyhavn skæ- rer sig tæt derved lige ind til Torvet, hvor der ved Kanalens Ende- punkt findes et Kapel for Sømænd, anbragt paa et Skib, som ligger fortøjet der; deraf Navnet Bethelskibet. Den følgende store, af røde Mursten opførte Bygning er Charlottenborg, Kunstakademiets Sæde. I Hjørnet ved denne fører Tordenskjoldsgade ned til Gammelholms- kvarteret. Derpaa følger det kgl. Theater, paa hvis modsatte Side Torvet har en lang Udskæring, som fører til Gaden: Holmens Kanal, i hvilken man paa en Plæne ser Niels Juels Statue opstillet. Den smukke Bygning med den fremtrædende Façade paa Hjørnet er det tidligere Erichsens Palais, opført af Harsdorff og nu i privat Eje. I Stueetagen findes Nimbs Kafé og en Bodega. I Husrækken, som fører tilbage til østergade, udmærker sig fornemmelig een Bygning ved sine anselige Dimensioner: det er det fordums Hotel du Nord, engang Søhelten Niels Juels Bolig, nu i overveiende Grad benyttet af Forretningen Magasin du Nord, tilhørende Firmaet Wessel & Vett. Paa Hjørnet af Lille Kongensgade er i Stueetagen Hovedstadens fashionableste Schweizerkafé Stephan à Porta; paa første Sal i samme Hus Neijendams elegante Restaurant français. Forøvrigt er Kongens Nytorv ualmindelig velforsynet med Kaféer; der er næsten ikke et af dens Hjørner, som savner en saadan. Fra Kongens Nytorv udgaa Frederiksberg Omnibusser, der gjén- nem Byens Hovedgader følge Veien til Vesterbropassagen og Ud- stillingen for derpaa ad Gl. Kongevej at føre Passagererne til Fre- deriksberg. Endvidere: Nørrebros Sporvej, som ad Gothersgade fører ud gjennem Forstaden Nørrebro. Det kjøbenhavnske Sporveis- selskab har ligeledes Holdeplads paa Torvet, hvor dets Vogne kjøre dels østpaa gjennem Bredgade til Østerbro og have Forbindelse med Strandvejens Dampsporvej, dels vestpaa til Vesterbropassagen, Tivoli og Udstillingen og derfra dels til Frederiksberg, dels til Nørre- bro. Om Sommeren afgaa ud for Hôtel du Nord Omnibusser til Klampenborgstationen. 5’