Officiel Fører
Paa Den Nordiske Industri, Landbrugs- Og Kunst-Udstilling 1888 Samt I Kjøbenhavn Og Omegn
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 651
UDK: Rum 914
Med Mange Illustrationer Og Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
Observatorium, foran hvilket er opstillet en Statue af Tycho Brahe.
Et Stykke længere mod Øst følger østre Anlæg, en med Benyttelse
af Voldterrænet dannet smuk Park. Paa Hjørnet af Selvgadens
Forlængelse er en ny polyteknisk Læreanstalt under Opførelse. Bag
botanisk Have ligger det kolossale Kommunehospitalet. Bag ved det
atter, men hinsides Søen, findes et stort Komplex af under Kom-
munens Fattigvæsen hørende Bygninger: St. Johannes Stiftelse.
Vende vi nu atter tilbage til vort Udgangspunkt: Kongens Ny-
torv, fører derfra den velbekjendte østergade, Hovedaaren i Kjøben-
havn med dens talrige Butikker og livlige Færsel, og dens Fort-
sættelser: Amagertorv, det krumme Vimmelskaft („Herrens Ryg er
som Vimmelskaftet“, hedder det i Holbergs Jacob von Thyboe),
Nygade og Frederiksberggade op til Vesterport, som Stedet, hvor Ud-
stillingen er beliggende ved Passagen, endnu hedder, skjøndt Porten,
som stod der, forlængst er forsvunden. Men ligesom den livlige
Færdsel paa „Strøget“, som disse Gader kaldes, foraarsager, at
man ikke tør gjøre Regning paa at komme alt for hurtig frem,
saaledes er der ogsaa Nok at se paa undervejs, baade tilhøjre og
tilvenstre
I den nederste Del af Østergade kan man tilvenstre gjennem
et Par Smaagader, saa ubetydelige, at den ene af dem endog hedder
Integade, komme til Pladsen, hvor den i Kjøbenhavns store Ilde-
brand 1795 ødelagte Nikolai Kirke stod. Tilbage af den er kun det
høje, firkantede Nikolai Taarn, fra hvis øverste Del, der Kl. 1 om
Middagen gives et Tidssignal, og i hvilket der er Brandstation.
Paa Pladsen, hvor Kirken tidligere fandtes, er der nu en Række
Slagterboder.
Østergade udmunder i Amagertorv, halvt Torv, halvt Gade. Til-
højre, dannende en ret Vinkel med Østergade, udgaaar en anden
af Byens vigtigste Handelsgader: Kjøbmagergade, hvor Posthuset
er beliggende. I Gadens øvre Del findes det af Christian IV. opførte
Rundetaarn (57'/2 Al.) med den bag ved liggende Trinitatis Kirke.
Paa dennes nu nedlagte Kirkegaard findes der et Fællesmonument
for Digterne Ewald og Wessel. Ligeoverfor Taarnet ligger Christian
IV.’s Fribolig for trængende Studenter: Regensen. I en Sidegade til-
venstre: Krystalgade er den mosaiske Synagoge- Kjøbmagergades
Fortsættelse fører over Kultorvet til Frederiksborggade og dennes
Forlængelse, Hovedpassagen til Nørrebro.
Amagertorv udvider sig paa venstre Haand til en stor Plads,
Højbroplads, Stadens vigtigste Blomster- og Grønttorv. Fra dette
har man en prægtig Udsigt over den af en Kanal omflydte Slots-