Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

24 Kalcium og Ilt, Kalksten, Kridt, Marmor, Limsten er kul- sur Kalk, Gibs er svovlsUr Kalk og Benaske er fosforsur Kalk. Ved Kalkbrænding uddrives Kulsyren af Kalksten, saa at Kalk bliver tilbage som en stærk ætsende og vand- sngende Base, der ikke kan smelte og opløses tungt i Vand, Kalkvand farver Lakmus blaat og anvendes bl. a. til at gøre haardt Vand blødt (ikke Gibsvand). Med omtrent V» Vand ophedes Kalk stærkt og læskes til et tørt Pulver (Kalkmel), som sædvanlig blandes med mere Vand til Kalkgrod Ucesket Kalk) og Kalkmcelk (Hvidte- kalk). Bande brændt og læsket Kalk holder sig ikke i Luften, af hvilken Kalken indsUger Killsyre og bliver til Kridt, som er Ubrugelig til Murkalk, fordi Kalken fyrst maa indsuge Kulsyre i Muren (hvorved Uddrives Vand) og derved hærdne til Kalksten. Brændt Kalk læster ogsaa sig selv i Lasten og falder hen til Mel- kalk (en Blanding af Kalkmel og Kridtmel). Kalk anvendes ogsaa ved Garvning, Blegning og Farvning, Rensning af SUkker og Gas, Fabrikation af Sæbe m. m. Kulsvr Kalk er meget udbredt bl. a. hos os, da den største Del af Danmark hviler paa Kalksten- og Kridtlag, dannede i tidligere Jordperioder af Koral- dyrs Kalkflaller. Kedelsten er tulfur Kalk, bimd- sceldet ved Kogning af haardt Vand, og paa lignende Maade dannes i Naturen Kalksinter (Drypsten). Den kulsnre Kalk, som ikke brnges til brændt Kalk, har anden Anvendelse, idet Kridtet brUges til Kit, Maler- farve og Skrivekridt, Limsten saves til Kridtsten (en Slags Mursten), og Marmor hrlgges til Kimst- værker og saves til Plader o. s v. Svovlsur Kalk findes ogsaa meget i Jorden som Gibs, f. Ex. ved