Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1888
Forlag: Otto B. Wroblewski's forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 71
UDK: 54 (024)
Af
Chr. Feilberg
Landinspektør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Kalcium og Ilt, Kalksten, Kridt, Marmor, Limsten er kul-
sur Kalk, Gibs er svovlsUr Kalk og Benaske er fosforsur
Kalk. Ved Kalkbrænding uddrives Kulsyren af Kalksten,
saa at Kalk bliver tilbage som en stærk ætsende og vand-
sngende Base, der ikke kan smelte og opløses tungt i Vand,
Kalkvand farver Lakmus blaat og anvendes bl. a. til at
gøre haardt Vand blødt (ikke Gibsvand). Med omtrent
V» Vand ophedes Kalk stærkt og læskes til et tørt
Pulver (Kalkmel), som sædvanlig blandes med mere
Vand til Kalkgrod Ucesket Kalk) og Kalkmcelk (Hvidte-
kalk). Bande brændt og læsket Kalk holder sig ikke i
Luften, af hvilken Kalken indsUger Killsyre og bliver
til Kridt, som er Ubrugelig til Murkalk, fordi Kalken
fyrst maa indsuge Kulsyre i Muren (hvorved Uddrives
Vand) og derved hærdne til Kalksten. Brændt Kalk
læster ogsaa sig selv i Lasten og falder hen til Mel-
kalk (en Blanding af Kalkmel og Kridtmel). Kalk
anvendes ogsaa ved Garvning, Blegning og Farvning,
Rensning af SUkker og Gas, Fabrikation af Sæbe m. m.
Kulsvr Kalk er meget udbredt bl. a. hos os,
da den største Del af Danmark hviler paa Kalksten-
og Kridtlag, dannede i tidligere Jordperioder af Koral-
dyrs Kalkflaller. Kedelsten er tulfur Kalk, bimd-
sceldet ved Kogning af haardt Vand, og paa lignende
Maade dannes i Naturen Kalksinter (Drypsten). Den
kulsnre Kalk, som ikke brnges til brændt Kalk, har
anden Anvendelse, idet Kridtet brUges til Kit, Maler-
farve og Skrivekridt, Limsten saves til Kridtsten
(en Slags Mursten), og Marmor hrlgges til Kimst-
værker og saves til Plader o. s v. Svovlsur Kalk
findes ogsaa meget i Jorden som Gibs, f. Ex. ved