Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1888
Forlag: Otto B. Wroblewski's forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 71
UDK: 54 (024)
Af
Chr. Feilberg
Landinspektør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
Sandsten maa kunne klinge for en Hammer, hugges
og flibes, taale Ild, Kulde og Fugtighed Uden at
springe itu, og ikke indeholde Skilleflader (Stik) tvers
paa Lagene. Man prøver den bedst ved at se om
den asstalles af Frosten eller ikke, naar den ligger
Vinteren over paa et fugtigt Sted. Den tildannes
med Hammer, Mejsel og Sav ubeii Tænder, idet man
kommer Vand og fint Sand paa, Stenstøvet deraf er
meget skadeligt "at indaande. Den hos os anvendte
rode bornholmske Sandsten er mindre god, bedre er
den blaagraa gnllandfle og den rodgran Hellekiessten,
bedst den gulgraa Bremersten.
3. Skifer kaldes de Stenarter, der lader sig
spalte i tynde Plader, men sædvanlig förstaas dog
derved Lerskifer etter lagdelt og hcerdnet Ler, som
hyppigst er blaagraa og anvendes til Tavler, Grifler
og Tage. Tagskifer behover ikke at vcere saa blod
som Tavle- og Griffelflifer, men Massen maa være
tæt og fin, saa at den ikke indsuger Vand og derved
fryser itu, den maa have en klar og metallisk ren
Klang og ikke indeholde Stykker af Kvarts, Kalk eller
især Svovlkis, som bringer den til at springe itu og
smulre, eller Harpix, som gør den brændbar; god
Tagflifer kan glødes og kastes i Vand Uden at springe
itu, hvilket er en Fordel i Jldebrandstilfcrlde. Skiferen
brydes i store Blokke, som spaltes med Kiler og Knive
til Skillevægge og Beklædninger i 1—2 Tom. tykke
Skiver, til Tage i 1—3 Lin. ensformig tykke Plader,
som klippes med Maflinsaxe i Rektangler med lige
Sider, saaledes at Spalteretningen falder sammen
med Stenenes Længderetning, efter hvilken Pladerne