Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

52 en Bmlke i Midten, slaas igennem med Slagjern, overgydes med Resten af det fornødne Vand, skovles sammen og slaas tilsidst et Par Gange, hvorefter den strax bringes til Stedet hvor den skal bruges og lægges paa smaa Træflader, ikke i Kalkballer, som er vanskeligere at holde fri for gammel Cement i Krogene, der skader den friste. Vandet til Cement kan taate at være lidt saltholdig, men ikke formeget, da Mørtelen derved bliver mindre haard end ved ferst Vand. Den kaldes hurtigt eller langsomt bindende, eftersom Bindingen varer unber eller over ’/2 Time, den fyrste bliver endelig ikke saa haard som den sidste; jo mere Sand der er tilsat, desto langsommere binder Mørtelen. Dens endelige Hærdning til Cementsten (Beton) tager længere Tid, især naar den ikke er meget sandblandet, og den kan faa en betydelig (tørre Haardhed end Mursten. Ligesom anden Mørtel binder den bedst til Mursten, dernæst godt til andre Bygnings- sten og Jern, men ikke til Trce, saa at den ikke hænger ved de Trceforme, hvori man stpber Beton, f. Ex. til Rsr. Hvor man vil have størst Styrke og Vandtcethed, anvendes intet eller fun lidt Sand (1 Del Cement og 1 Del Sand), f. Ex. til Puds paa Gulve, vand- standsende Lag over Hvælvinger eller i Mnre, Ud- fyldning af Fager mellem hugne Sten o. l. Stærkere og mere vandtæt Puds til Vægge end Kalkmortel dannes af 1 Del Cement og 3—4 Dele Sand, og til Fnndamenter og Betongulve passer en Msrtel af 1 Del Cement og 6 Dele Sand, blandet med 10 Dele Skærver. Til at mure med kan benyttes 1 Del