Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1888

Forlag: Otto B. Wroblewski's forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 71

UDK: 54 (024)

Af

Chr. Feilberg

Landinspektør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
61 end be høvlede, hvor Trævlerne er overskaarne, dette er ogsaa Tilfældet med de savskaarne Spaan, men de har igen Fortrin i deres større Tykkelse forneden. Sædvanlig bliver de imprægnerede (gennemtræmjte) med opløst Kobbervitriol, Kreosot, eller Parafinolie og Vandglas, for at gøres varigere og mindre broend- bare. Paa Taget skal Spaanerne have Plads til at udvide sig, naar de gennemblødes af Regn. Tagspaan indføres her i Landet mest fra errig, mindre fra Tyskland; de bruges noget miudre end før, forbi de ikke godt taaler den varme Fugtighed, som Udvikles i Staldbygninger. Det samme er Tilfældet med Tagpap af Hamp gennemtrcengt med Tjære og bestrøet med Sand, som ellers er et let, ubrændbart og billigt Tagmateriale. VIL Jern. Jernmalme saas især fra England og Nordamerika, lidt fra Sverrig og Tyskland, og er bedst som Jernilter, da de Malme som indeholder Svovl, s. Ex. Svovlkis, Magnetkis, giver varm skørt (røbfiørt) Jern, og de der indeholder Fosfor, f. Ex. Myremalm, giver koldsksrt Jern, og desUden Jernilterne (nævnt <5. 27) er rigere paa Jern end de andre Malme. Jernet udsmeltes af Malmene, som før ft ristes ved Ophedning i fri Luft for at bortdrive visse Stoffer, og derpaa blandes med Tilslag af Kalk, der med Kiselsyre i Malmene kan danne let smeltelige Slagge og bringe Jernet til at flyde let ved Udsmeltningen. Denne fler i Højovne