Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1888
Forlag: Otto B. Wroblewski's forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 71
UDK: 54 (024)
Af
Chr. Feilberg
Landinspektør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
end be høvlede, hvor Trævlerne er overskaarne, dette
er ogsaa Tilfældet med de savskaarne Spaan, men de
har igen Fortrin i deres større Tykkelse forneden.
Sædvanlig bliver de imprægnerede (gennemtræmjte)
med opløst Kobbervitriol, Kreosot, eller Parafinolie og
Vandglas, for at gøres varigere og mindre broend-
bare. Paa Taget skal Spaanerne have Plads til at
udvide sig, naar de gennemblødes af Regn. Tagspaan
indføres her i Landet mest fra errig, mindre fra
Tyskland; de bruges noget miudre end før, forbi de
ikke godt taaler den varme Fugtighed, som Udvikles i
Staldbygninger. Det samme er Tilfældet med Tagpap
af Hamp gennemtrcengt med Tjære og bestrøet med
Sand, som ellers er et let, ubrændbart og billigt
Tagmateriale.
VIL Jern.
Jernmalme saas især fra England og Nordamerika,
lidt fra Sverrig og Tyskland, og er bedst som Jernilter,
da de Malme som indeholder Svovl, s. Ex. Svovlkis,
Magnetkis, giver varm skørt (røbfiørt) Jern, og de der
indeholder Fosfor, f. Ex. Myremalm, giver koldsksrt
Jern, og desUden Jernilterne (nævnt <5. 27) er rigere
paa Jern end de andre Malme. Jernet udsmeltes af
Malmene, som før ft ristes ved Ophedning i fri Luft
for at bortdrive visse Stoffer, og derpaa blandes med
Tilslag af Kalk, der med Kiselsyre i Malmene kan
danne let smeltelige Slagge og bringe Jernet til at
flyde let ved Udsmeltningen. Denne fler i Højovne