Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1888

Forlag: Otto B. Wroblewski's forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 71

UDK: 54 (024)

Af

Chr. Feilberg

Landinspektør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
62 (indtil bO Al. høje), hvor de ristede Malme med Til- siag lægges lagvis mcd Knl, der dels tjener som Brændsel, dels tager Ilten bort fra Jernet, dels smelter sammen dermed til Raajern (Stobejern), som flyder nd forneden i Ovnen og formes i Render i et Lag Sand, medens Slaggene flyder ud ovenpaa (de maa ikke komme i Jernet, som bliver styrt af Kiselen deri). Ved langsom Afkøling af det smeltede Jern faas gruat Støbejern (en uensartet Blanding af Jern og Kul) som er noget sejt, bøjeligt og blødt, saa at det kan bores og files (men ikke smedes), tyndflydende i smeltet Tilstand og derfor bedst til Støbning. Ved hm'tig Afkøling af smeltet Jern faas derimod hvidt ©tø b ejern (en ensartet Forbindelse af Jern og Kul), som er haardt og skort, saa at en Fil ikke kan angribe det, tykflydende i smeltet Form og derfor ikke godt til Støbning, men derimod til Fremstilling af Staal og Smedejern. Støbejernet indeholder 4—5 pCt. Kril, som bortskaffes paa 1—l1/» pCt. nær til Staal, og paa y» pCt. nær til Smedejern, enten ved Frisknin g (Smeltning med TrækUl Under stærkt LUfttrcek) eller ved Plld dling i Flammer fra Sten- kUlsild, hvor altf aa Størstedelen af Støbejernets Kirl- stof brænder bort. Jo mere fuldkomment dette sker, desto tungere smelter Jernet, og bliver endelig som Smedejern ikke smelteligt i almindelige Ovne, i hvilke det kun bliver saa tykflydende, at det kan svejses sammen. Staal berimob kan smelte og baade smedes og støbes, det er haardt uden at være skørt, spændigt og kan hcerdes ved pludselig Afkøling i glødende Til- stand, efter at det er forarbejdet. Bessemerstaal,