Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

63 som faas ved at presse Luft gennem smeltet Støbe- jern, hærdes bog ikke, men er meget sejt og stærkt og * anvendes derfor til Bjælker, Jernbaneskinner o. s. v. ligesom Smedejern, der ved Hamring og Valsning bliver traadet og meget sejt, men ved at stødes eller rystes meget kan blive kornet og stort, hvorfor Axler paa Jernbanevogne kan gaa itu. Jern kan bøjes, dog ikke saameget som Staal, indtil en vis Grænse (Elasticitetsgrænsen) uden ot lide blivende For- andring; bøjes det stærkere, beskadiges det, og brydes endelig ved en vis Bøjning (Brndgrænsen). Man kunde' altid belaste Jernet indtil Elasticitetsgrænsen, naar det var ganste fejlfrit, men da man aldrig kan være sikker paa, at det er Tilfældet, indskrænker nlan den tilladelige Belastning til det halve, som kaldes Jernets Sikkerhedsgrænse. Naar Jern ruster, Udvider det sig og kan sprænge Stenene i Mnrvcerket, hvormed det er forbandet. Mod Rusten anvendes forskellige Beskyttelsesmidler, saasom et tyndt Lag as et andet Bletal, der ikke iltes saa let som Jern, navnlig Tin og Zink. Jernblik (Sortblik) er saaledes bleven fortinnet til Hvidblik ved at dyppes i smeltet Tin, men Jernet beskyttes knn derved, naar Tinnet dækker godt overalt, mangler det blot paa en lille Plet, ceder Rasten sig derfra ind i jernet. Det samme gælder ved Galvanisering af Jern med Zink, som ogsaa beflytter godt, naar det dækker overalt, og anses for bedre og billigere end Tin dertil, hvorfor man nu meget almindelig anvender galvaniserede Jerntraade, Tagplader, Tagrender, Kæder, Skruer, Søm, Askespande, Knlkasser, Vaflefade og