Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning

Forfatter: Chr. Feilberg

År: 1888

Forlag: Otto B. Wroblewski's forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 71

UDK: 54 (024)

Af

Chr. Feilberg

Landinspektør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
64 andre Jernsager, som er udsat for Rust. Genstandene renses fyrst og nedlægges i oplyst Klorzink, hvor der sker en galvanifl Fældning af Zink paa Jernet, hvor- ** efter det tørres og neddyppes i smeltet Zink saalcenge til det bliver lige)aa varmt som den. Paa lignende Maade kan Jern overtrcekkes med Kobber eller Bly, hvilket dog sjeldent anvendes. I Stedet for Fortinning anvendes nu meget Emaillering, f. Ex. til Tagplader, Gryder, Fade o. L, hvorved der paa det rensede Jern anbringes en tungsmeltelig Masse af kiselsnr Kalk og Ler, som brændes fast og bedcekkes med en hvid GlassUr. Til Geværløb m. m. anvendes Brunering, hvorved Jernet iltes paa Overfladen til et tyndt Lag, der be- skytter mod RUsten, enten ved at cetses med Salpeter- syre o. l. eller ved at opvarmes i overhedede Vand- dampe. Jndgnidning med Olie anvendes ogsaa til Geværer. Oliemaling anvendes ligesaa meget som Galvanisering og er billigere, men ikke saa hold- bar, den maa grundes med Msnnie eller bedre Jern- mønnie. Kakkelovnssværte er Grafit, hvoraf Jernet bedcekkes med et tyndt Lag med en Børste. Smedejern. Paa Grund af at Smedejern er hamret eller valset og derved bleven senet og sejt, er det et langt stærkere Materiale end Støbejern, og har derfor en stor Annendelse i Bygninger. Hamret Jern er haardere, stærkere og mere ensartet end valset, men ftørre Stykker kan ikke let hamres, og dannes derfor bedst og billigst ved Valsning, som ogsaa gør Stykkerne mest lige lange. Ved Undersøgelse af Jern eftermaales dets