Kemi Og Materiallære for Bygninghaandværkere
til Skolebrug og Selvlæsning
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1888
Forlag: Otto B. Wroblewski's forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 71
UDK: 54 (024)
Af
Chr. Feilberg
Landinspektør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
Dimensioner og prøves dets Vægt, Overfladen maa
være glat og ensartet, især Kanterne fri for Revner,
og Klangen ren og klar, naar det slaas med en
Hammer, da en uren Klang tyder paa, at det er
Uensartet eller har ftjulte Revner og Hulheder. Sej-
heden prøves ved at bøje Jernet frem og tilbage,
bliver man ved dermed til det brydes, skal det i
Bruddet være senet og blødt, ikke kornet og haardt,
og hane ensartet lys Farve og Glans. Daarligt
Jern med iblandet Kul kan kendes paa, at Overfladen,
naar den afftles, besttyges med Saltsyre eller Skede-
vand oq afvaskes, viser mørfe Striber og Pletter af
Kul. Ved at slaa paa Jernet eller bela,le det med
en vis Vægt, maa det ikke lide nogen blivende For-
andring eller brydes, hvorved tages Hensyn til at
Jernet' er mindre stceckt i Kulde. Ringe Tykkelse er
et godt Tegn, nemlig paa langvarig Valsning, som
kun sejt og godt Jern kan tante Uden at revne.
Hos os anvendes svensk, engelsk, fransk, belgisk
og tysk Jern (fra Rhinprovindsen). Svensk Jern
regnes for det bedste, men er ogsaa dyrest, det haves
baade smedet og valset til Stænger og Plader; Søm
gøres iscer deraf. Engelsk Jern er valset og hyp-
pig skørt as Svovl eller Fosfor, det anvendes nu ikke
saameget som tidligere. Fransk, belgisk og tysk
Jern er nu det almindelige her i Landet og er valset
til Stangjern af meget forskellig Beskaffenhed. Efter
Jernets forskellige Tversnitsform inddeles det i ftr-
kantet eller runbt Jern (Stangjern, Baandjern og
Plader) og Faconjern fVinkeljern, I-Jern, Jernbjcelker,
Jernbaneskinner, Sprossejern til Vinduer, Jernrør o. ft.).