Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forste Afdeling. Hxvkts xliysiske Geozrsplii. Forste Kapitel. Verdenshavets Størrelse. — Længden af dets Kyster, bratte Kyster, Klippekyster og flade Kyster. — Hvor dubl er Havet, og hvorledes er Beskaffenheden af deis Bund? — Brookes Apoarat til at sondere store Dybder i Havet. — Det ailantiske Havs Dybde efter Maury. — Tele« graphplaleaiiet mellem Nufoundland og Irland. — Beregning af Dyb- den efter Bølgebevægelsens Hunighed. — Oceanels Vandmængde. — Havets Græubser serandre sig bestandigt. — Opskylniiiger, Hævninger og Sænkninger.— Bedbliver Niveauet at være uiorandre-, og er det overalt det samme? — Havvandeis Bestanddele. — Hvorfra kommer Sallet i Havet, og hvilken er delö teleologiske Geiydniug? — Havels Varmegrad. — Polarisens Sommer- og Bintergrændser. — Et mceikværdigr hyoro- stauskt Pheeiiomen i Flodernes Mundinger begrundet paa den forskjellige Tyngde as Fersb og Saltvand. — Havvandets ejendommelige blaa Farve. — Forskjellige Modifikationer, som del undergaaer. — Undersøiske Land- skaber i Søen, som kunne sees gjennem det klare Havvand. As alle de Guder, som dele Besiddelsen af Jordkloden imellem sig, behersker Neptnn det meest udstrakte Gebet. Dersom en Kæmpehaaud rykkede hele Alpekjeden op med Node og sæukede den ned i Tceemets Dybder, vilde den sporløst forsvinde i Afgrunden og ueppe hvine Bandets Overflade saameget, at det kunde mærkes. De sydameri- kanske Pampas, paa hvis nordlige Side Palmeskoveue vugge deres Hoveder i de varme Vinde, medens den sydlige uæsteil er bedækket med evig Iis, have vel eu vidunderlig Hartwig; Havet nicd delo Plamc- »g Dyrcveidcn. 1