Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

126 Kile. Men om Dyret end puster sit Hoved nok saa meget op, rammer Sælhundefangeren det dog, trækker Skindet over Årerne paa det og kaster Spækket i Kogekjedlen. Otarierne eller Vresælerne staae forsaavidt i Spidsen for alle Phocaslcegterne som deres længere, mere udviklede Fødder tillade dem noget friere Bevægelser paa Landjorden. Den Vigtigste og Værdifuldeste af dem alle er Sø- bjørnen (^retoe6pbalu8 Ursinus), om hvis Skjæbne vi allerede ovenfor have talt. Navnlig sætter man Priis paa ve fine, sorte, lodne Skind af de yngre fra 4 Maaneder indtil eet Aar gamle Dyr, og dette regnes endog til det cedlere Pelsværk, som altid finder en sikker Afsætning i Kanton. Det russisk-amerikanske Pelskompagni driver nu Fangsten af Søhjørne paa Pribilowsøen Sankt Paul, som er deres kjæreste Sommeropholdssted, med -større Forsigtig- hed ved Hjælp af nogle under russisk Opsigt dersteds kolo- niserede Aleuter. I de sidste Dage as September Maaned begynder Fangsten, til hvilken man vælger en kold Dag, naar det blæser stærkt fra den Kant, hvor Dyrene ligge. De meest uforfærdede Jægere aabne Toget, som gaaer over Stene og Klipper, idet den ene løber bag efter den anden; efter dem følge de Gamle og Børnene og tilsidst Anføreren, for behørigt at kunne oversee og styre det Hele. Alle ere bevæbnede med Køller. Konsten bestaaer i saa hurtigt som muligt at afftjære Flokken fra Havet. De voxne Hanner og Hunner driver man tilbage og giver Friheden, men Ungerne drives undertiden henved 1^ Miil ind i Landet og dræbes da med Koller. Blandt de ganske unge Søbjørne dræber man alle dem, der ere 4 Maaneder gamle, men af de eetaarige kun Hannen. Hunnen fører man varsomt tilbage til Strandbredden, og paa samme Maade gaaer man frem med de to- og treaarige. De dræbte Dyrs Mødre svømme i flere Dage rundt om Ven og søge med klagende Skrig deres Unger.