Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
135 vel blev haardt, men ikke dhdeligt saaret. Det kunde endog have aflokket det meest fplesløse Hjerte Medlideuheds- taarer at see med hvilken kjcerlighedsfuld Omhyggelighed den stakkels Hunbjørn stræbte at lindre sine døende Unger deres sidste Meblikke. Endskjsndt den var saa haardt saaret, at den neppe kunde krybe fra Pladsen, hvor den laae, bar den det Stykke Kjhd, som den havde hentet, hen til dem, lagde det foran dem, og da den saae, at de slet ikke vilde æde, søgte den med sine Poter fprst at rette den ene og derefter den anden op, medens den hele Tiden stpnnede ynkeligt. Da den sandt, at den flet ikke kunde faae dem til at staae op, gik den bort, saae sig dernæst om og stønnede, og da dette heller ikke vilde hjælpe, vendte den tilbage og flikkede deres Saar. Derpaa fjernede den sig paany, og efterat den var krøbet nogle Skridt videre bort, saae den sig igjen om og blev staaende lidt. Men da Ungerne endnu ikke vilde reise sig op, vendte den endnu engang tilbage, krøb med alle Tegn paa en uudsigelig Nrnhed først hen til den ene, der- næst til den anden og klappede dem med sine Poter, idet den hylede klagende. Da den endelig var overtydet om, at de vare kolde og livløse, rettede den sit Hoved mod Skibet og udstødte et fortvivlelsesfuldt Hyl, hvorpaa Morderne svarede med en Salve as Musketkugler. Den faldt nu ned mellem sine Unger og døde, medens den slikkede deres -Laar. Vi ville slutte vor korte Oversigt over Havpatte- dyrene med nogle Trd om den kamtschadalske Haoodder (Lnbz'elris marina). Dette Dyr opholder sig mellem M og 56° N. Br. paa Kysterne af Beringsstrcedet og det nord- lige stille Ocean, hyppigst ved Verne. Det ernærer sig af alle Slags Fisk, Havkrebs, Muslinger, Snegle og i Nøds- tilfælde ogsaa af Tang. Det dukker under ligesom Sæl- hundene og Hvalrosserne, men kan kun blive en kort Tid under Vandet. Dens fine, lange, sorthaarede eller ogsaa svlvglindsende Skind leverer det allerkostbareste Peltsvcerk, som pryder de russiske Fyrster og chinesiske Mandariner af