Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
140 kraver, Broksugle, Heirer, Engsnarrer og Vandtrædere, som det optøede.Hav aabner et rigt Forraadskammer. Men snart kommer Hsen igjen; paa Overflødighed følger Mangel, og nu flynder hele den lattgbenede Hær sig at forlade de nord- lige ^bandbredder, som sætte et Jernpantser mod dens Nceb.L- Der gives Strandfugle, som kun opholde sig nogle Maaneder ved Havet og tilbringe den øvrige Deel i det Indre af Landet. Ligesom andre store Herrer skifte de gjerne Residents og Kjokken. Den almindelige Brokfugl opfører sig imidlertid ganske anderledes end Gjæsterne ved vore Søbade, thi den forlader om Foraaret den Strand, paa hvilken den hele Vinteren har mættet sig med smaa Krebs- dhr og forskjelligartede Søkryb. Om Sommeren beboer den afsidesliggende Sumpegne og gjpr sig her tilgode med Frøer, Orme og Vandinsekter. Strandfuglenes Næring er overhovedet meget forskjellig og deres Næb er ogsaa meget afvigende formet. De blandt dem, som leve af Orme, have sædvanligvis et langt, tyndt eller sylformigt Næb til at pikke Føden op af Sand- eller Dyndbund med. Naar Smaadhrene skjule sig nnder større Stene, ere de rigtignok sikkrede mod disse Angreb,-men saa komme Rylerue, som med deres krumme Næb vende Stenen omkring og i et Nu fare los paa det priisgivne Bytte. Den kilenæbbede Strandskade (klaematopUL ostr-alexus) bærer sig ad paa samme Maade med de Muslingstaller, som den finder opskyllede paa Stranden og under hvilke den haaber at finde Ormene. Eildliu mærkværdigere er den Birksomhed, som udfoldes af lUi^neops ui§ra, som især beboer Amerikas varme Kyster. Dens Næb er ganske ene- staaende i sit Slags; begge Kjceber ere sammentrhkkede som til en Meisel; den nederste er 4^ Tomme lang, den pverste, der er en Tomme kortere, som om den var knækket af, omslutter den nederste, som ikke har nogen Nand og i alle Henseender kun er en Kile. Det er et sælsomt