Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

156 Endskjsndt Havternerne og Maagerne udmærke sig ved en stærk Flugt og oste træffes laugtfra Laud, fortjene dog egentlig kun Stormfuglene (kroeellarias) og Albatrosserne at kaldes oceanske Fugle, da kun de næsten bestandigt op- holde sig paa det aabne Hav i enhversomhelst Afstand fra Kysterne og kun i Rugetiden opsøge eensomme Strand- bredder og Ner. Stormfuglene, som ogsaa kaldes Petersfugle eller Pe- treller, fordi de flagrende gaae henover Havet, finder man udbredte over hele Oceanet, men de Stormfugle, der leve i det nordlige Ishav, ere forskjellrge fra dem, der fiudes i det sydlige Polarhav, og mellem begge disse Jordens Ender lever der andre Arter, som ikke fjerne sig fra de tropiske Vande. Jsstormfuglen eller Fulmaren (prooellaria Alaeialis) har hjemme i de nordiste Have. Saasnart Hvalfangeren er seilet forbi Shetlandsøerne og lige indtil de højeste Bre- der, ledsages han af disse Fugle, der ere saa store som vore ZEnder og have en hvidgraa Farve. De ere altid vagt- somme og skyde som en Piil løs paa alt, hvad der bliver kastet overbord. De ere ubehjælpsomme paa Fastlandet, men de kunne endog i den stærkeste Storm flyve mod Vin- den. Man seer dem ofte samlede i Tusindviis omkring en død Hval, og ligesom paa de pernanske Højsletter Kondorer og Aadselgribbe samle sig om det faldne Muuldhr fra en ubegribelig Afstand, saaledes lokker ogsaa hliut lcekkre Kæmpe- maaltid Stormfugle til fra alle Himmelegne. Naar man kaster en Steen ind iblandt Flokken, hæve de nærmeste sig, og Skrækken forplanter sig, indtil de endelig alle flyve op; deres hæse Skrig forener sig nu med Vandets Pladsken til en ganske eieudommelig Koucert. Denne dum- dristige Fugls Graadighed afgiver et underholdende Skuespil for de raa Matroser, thi den lader sig ikke jage bort, om matt endog slaaer nok saa mange af dem ihjel med en Baads- hage. Hvor misuudelig seer ikke den eue, at den anden