Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
Endskjsndt Havternerne og Maagerne udmærke sig ved
en stærk Flugt og oste træffes laugtfra Laud, fortjene dog
egentlig kun Stormfuglene (kroeellarias) og Albatrosserne
at kaldes oceanske Fugle, da kun de næsten bestandigt op-
holde sig paa det aabne Hav i enhversomhelst Afstand fra
Kysterne og kun i Rugetiden opsøge eensomme Strand-
bredder og Ner.
Stormfuglene, som ogsaa kaldes Petersfugle eller Pe-
treller, fordi de flagrende gaae henover Havet, finder man
udbredte over hele Oceanet, men de Stormfugle, der leve i
det nordlige Ishav, ere forskjellrge fra dem, der fiudes i
det sydlige Polarhav, og mellem begge disse Jordens Ender
lever der andre Arter, som ikke fjerne sig fra de tropiske
Vande.
Jsstormfuglen eller Fulmaren (prooellaria Alaeialis)
har hjemme i de nordiste Have. Saasnart Hvalfangeren
er seilet forbi Shetlandsøerne og lige indtil de højeste Bre-
der, ledsages han af disse Fugle, der ere saa store som vore
ZEnder og have en hvidgraa Farve. De ere altid vagt-
somme og skyde som en Piil løs paa alt, hvad der bliver
kastet overbord. De ere ubehjælpsomme paa Fastlandet,
men de kunne endog i den stærkeste Storm flyve mod Vin-
den. Man seer dem ofte samlede i Tusindviis omkring en
død Hval, og ligesom paa de pernanske Højsletter Kondorer
og Aadselgribbe samle sig om det faldne Muuldhr fra en
ubegribelig Afstand, saaledes lokker ogsaa hliut lcekkre Kæmpe-
maaltid Stormfugle til fra alle Himmelegne.
Naar man kaster en Steen ind iblandt Flokken, hæve
de nærmeste sig, og Skrækken forplanter sig, indtil de endelig
alle flyve op; deres hæse Skrig forener sig nu med Vandets
Pladsken til en ganske eieudommelig Koucert. Denne dum-
dristige Fugls Graadighed afgiver et underholdende Skuespil
for de raa Matroser, thi den lader sig ikke jage bort, om
matt endog slaaer nok saa mange af dem ihjel med en Baads-
hage. Hvor misuudelig seer ikke den eue, at den anden