Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
Peruanerne have i mange Aarhundreder kjendt Brugen
af Guano, og mider Inkaerne blev den betragtet som en
vigtig Green af Nationalformuen. Det var under Døds-
straf forbudt at dræbe de unge Fugle paa Guanoøerne.
Enhver D havde sin særegne Inspektør og blev anviist en
bestemt Provinds til Afbenyttelse. Hele Distriktet mellem
Orica og Chaucao blev udelukkende gjodet med Guano i en
Længde af 200 Sømiil. Under det spanske Herredømme
tabte Landet meget af sin tidligere Dristighed, men i de
sidste 50 Aar har det aarlige Forbrug paa Haciendaerne i
Chaucaydalen beløbet sig fra 25 til 30,000 Skjepper, som
fortriusviis udgravedes paa Chiuchaøerne.
Den Maade, hvorpaa Guanoen i Peru bruges til Gjød-
ning, især af Majsmarkerne, er endttu temmelig ubekjendt
og kuilde maaskee interessere mangen Læser. Faa Uger efter
at Maisen er spiret, graver man et lille Hul ved Siden af
enhver Rodstok, kommer en lille Smnle Guano ned i det
og tildækker det dernæst med Jord. I det hpieste 12 til
18 Timer senere sættes hele Marken under Vand og bliver
i denne Tilstand i nogle Timer. Af den hvide Guano tager
man et mittdre Kvantum og vander derpaa længere og hur-
tigere. Virkningen er utrolig hurtig, og allerede efter nogle
Dages Forløb har Planten naaet det Dobbelte af sin tid-
ligere Høide. Naar man atter gjoder senere med eu ringe
Kvantitet, bliver Høsten tre Gange saa stor som den, der
vindes paa en ikke gjodet Ager. Det eensformige Klima
paa en Kyst, hvor det aldrig regner, bidrager vel meget til,
at den peruanske Guano er skarpere end den afrikanske, fordi
færre Saltdele blive opløste og forflygtigede.
Forbruget af Guano i det vestlige Europa tiltager med
en rivende Hurtighed. Paa Jquiqueøerne bedækkede et 30
Fod tykt Lag en Flade af 220,000 Kvadratfod, men det
blev bortført i 27 Aar. Mange mindre Aer ere allerede
reent udplyndrede. I 1854 blev der paa Chinchaøerne ud-
gravet 250,OM Tons, i de 3 første Maaueder af det føl-