Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
172 igjeunem og holde ud i lang Tid uden ny Tilførsel af frist Lust. Skildpadderne synes at føre en halvvaagen, sørgelig Tilværelse, et Slags drømmende Existeuts, men trods deres tilsyneladende stedmoderlige Udstyrelse kan man dog ikke holde dem for ulykkelige, thi der viser sig her ligesom hos alle andre Dyr en vidunderlig Harmoni mellem deres Byg- ning og Fornødenheder, og hvor den hersker, maa der ogsaa kunne være en almindelig behagelig Fornemmelse tilstede. Havskildpadderne, med hvilke vi her alene have at gjøre, stille sig fra Laudskildpadderne især ved deres større og læn- gere finueagtige Fødder saavelsom ved den betydelige Ud- vikling af Halen, der tjener dem som Roer. De ere ikke i Besiddelse af Tænder, men den hornagtige Overkjcebe passer paa Underkjæben som Laaget paa ett Daase, saa at de baade kunne sønderknuse Konchhlier med denne ncebagtige Sax og sønderflænge Sogræssets seige Trevler. De have hjemme i alle varmere Have, meu de føres dog uudertiden til kol- dere Egne ved Strømningerne. Saaledes fangede man i Aaret 1752 en 6 Fod lang og 900 Pund vægtig Kæmpe- skildpadde lObelonia miclas, viriclis) ved Dieppe og i 1778 en 7 Fod lang Læderskildpadde (Splmi^'is ooriaeoa) paa Kysten af ^anguedoc. F 1856 strandede der et Exemplar, som veiede flere hundrede Pund, i Nærheden af Osteude. Af disse Exempler, som vi have taget blandt en Mængde andre, seer man allerede, at Skildpadderne hore til Havets mere vægtige Beboere, om de endog ikke, saaledes som Pli- nius fortæller, opnaae en saadau Størrelse, at en eueste øvre Skal kan tjLne som Tag eller som Baad. De leve næsten bestandigt i Havet, deels af Muslinger, som Karettskildpadden, deels af Søgræs, som Kæmpeskildpadden, og komme kun paa Land i de varmeste Maaneder af Aaret for at lægge 8Eg. „Vi fulgte den eeussormige Sokhst", siger Priuds Maximilian af Neu-Weid i sin fortræffelige Reise til Brasilien. „Begge vore Soldater — eu Neger og en Indianer — tøvede meget ofte for at grave Skildpaddeæg