Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
177 lom Baaden for at indtage vort Bytte. Da Brændingen bar høi, maatte den kaste Anker i nogen Afstand, og vi Maatte trække Skildpadderne ud til den, een efter een, ved Hjælp af et Toug. Dette Arbeide beskjeftigede os hele Dagen, og om Aftenen bleve de Skildpadder, som vi ikke kunde tage med os, atter givne tilbage til Havet. Naar de blive liggende længe paa Ryggen, blive deres Dine blodrøde eg træde langt ud as Hovedet. Vi sandt flere paa stran- den, som man havde ladet vansmægte i denne Stilling, en grusom Efterladenhed, i hvilken de letsindige, tankelsse Matroser kun altfor ofte gjsre sig skyldige. Endskjondt Den Ascension kun er en Dynge vulkanske Slakker uden alt dyr- keligt Land og ude« Vand, indtager den dog ikke nogen ganske unyttig Plads paa Jordkloden. Tre Maaneder om Aaret besøge Skildpadderne deu for at lægge Wg, thi disse Dyr holde af Eusomhed og flygte fra de Strandbredder, der betrædes as Mennesker. Et Skib, som attkrer i 24 Timer foran Den, fordriver dem i flere Dage fra Bugten, og hvis det afskyder en Kanon, hengaaer der nogle Uger, førend de atter vise sig. Vi ernærede os af de fangne Skildpadder næsten en heel Maaned igjennem og holdt dem ilive hele denne Tid ved flere Gange daglig at overhælde dem med frisk Havvand." Skildpadderne forfølges ogsaa ofte paa Havet af Men- neskene. I de klare antillifle Vande, hvor man tidt kan see dem græsse paa Bunden as Dybet, gaae Dykkerne tted til dem og tage dem op med sig. De blive ogsaa dræbte med Spyd eller overraskes sovende paa Vandets Overflade. De gamle Romere, der satte mange Spiser, som vi nu ikke have Smag for, saa hsit, synes ikke at have gjort meget af Sktldpaddekjsd, thi ellers kunde Verdens Herrer meget let have skaffet sig dem fra det røde Hav. Vi læse vel, at Vitellius smausede i Retter af Fasanhjerner og Nattergaletunger, men ikke at han saaledes som Lordmayoren af London nogensinde har sat 700 Tallerkener med Skild- Hartwi« : Havet med dets Plante- og Dyreverden. 12