Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

183 hvorlidet veed man egenlig ikke om de allerede beljendte Havfisks specielle Drifter, om deres Forhold til Havets andre Skabninger, om de Love, som bestemme deres ejen- dommelige Existeuts? Ja, endog Sildens Levuetslob er euduu indhyllet i Mørke og Hemmelighed; det Sporgsmaal, hvorfra den kommer, og hvorhen den gaaer, er endnu ubesvaret. Dersom Fiskeverdenens hele Dkouomi laae udbredt for vore Blikke, vilde det storartede Maleri utvivlsomt give os ny Anledning til at beundre Skaberens uendelige Biisdom, meu hvad der er afsløret og ligger aabent for os, er nok til at overtyde os om, at den samme harmoni, der hersker mellem Fuglenes og Pattedyrenes Bygning og ydre Forhold, ogsaa sindes hos Fiskene, og at ogsaa disse Skabninger ere dannede paa den hensigtsmæssigste Maade til at opholde sig i det eieudommelige Element, i hvilket de bevæge sig og leve. Naar vi først betragte deres ydre Form, finde vi, at de fleste iblandt dem ere byggede ester eett og samme Grund- plan, nemlig spids tilløbende imod Enderne, men fyldigere henimod Midten, en Form, som gjor dem stilkede til rafl og hurtig at gjenuemskjære Vandene. Denne eiendomme- lige Skikkelse, som Naturen har forlenet Fiskene, søger Mennesket at efterligne i Bygningen af sine Skibe, men trods al hans Konst og al Hjælp af Seil og Damp kraft ere disse imidlertid hderst lattgsomme og klodsede, naar man sammenligner dem med Fiskenes Hurtighed. Den løs- ladte Piil flyver ikke hurtigere gjeunem Luften end Laxen eller Thunsisken flyder igjeunem Bølgerne. Man har be- regnet, at den Første i en Time tilbagelægger en strækning af 86,000 Fod, en Hurtighed, som tillader den at omkredse hele Jordkuglen i nogle Uger, naar det var den om at gjsre at kappes med en Cook eller Magellan. Hvalen og Delphinen slaae Vandet ovenfra nedad, Fiskene bevæge sig derimod ved afvexlende at krumme Hvirvelsøjlen