Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

185 mindskes deres Legemes Omfang; deres Vægt tiltager i Forhold til Vandet, de synke ned i større Dybder og kunne nu let svømme paa Havbunden. Naar de atter ville stige op paa Havets Tverflade, behøve de kun at ophæve'Muskel- trykket, og da svulmer Luftblæren op igjen; Legemet, der tiltager i Omfang, bliver lettere og løftes uden Anstrengelse op i de høiere Regioner. Saaledes see vi, at den selv- samme Phhsiske Lov ligger til Grund for Fiskens Bevægelser, som for vore Luftballoner. Den samme Naturkraft, der hæver Luftseileren op i Luften og atter fører ham tilbage til Jorden, hjælper Oceanets Beboere at stige og falde i deres tættere Elemeut. De Fisk, der ere bestemte til altid at leve paa Havets Bund eller at skjule sig i Dyndet, saa- som Rokker, Flhudre og Aal o. s. v., mangle enten ganske Svømmeblæren, eller ogsaa er den reduceret i betydelig Grad; thi den sparsomme Natnr skjænker ikke nogetsom- helst Dyr et unyttigt Organ. Endelig tjener ogsaa den stimede Materie, som de fleste Fistes Hud afsoudrer, til at lette deres Bevægelser. Førend vi gaae over til at betragte Fiskeues iudre Bygning, maae vi endnu dvæle et Dieblik ved deres ydre Beklædning. Hos de færreste Slægter er Huden næsten nsgen, kun bedækket med en simpel Overhud; hos den store Mængde af dem er den overtrukken med Skjcel, som under- tiden bestaae i ujævne Ophøininger eller ogsaa svulme op til tykke Tuberkler eller Plader, men som oftest see de ud som tynde Lameller, der ligge over hverandre som Tagsteen og ere fastgroede i Hudens Fnrer ligesom vore Negle i Fing- rene. Over denne Skjcelbeklædning har Naturen allerede hos mange europæiske Arter udbredt en Skjønheds-Mands, som dog først i det varme Bælte udfolder hele sin Herlighed. Medens enkelte Dele af Fjedrene hos Fuglene i LEkvato- rialegnene funkle som de kostbareste Wdelstene, synes Pris- maet i alle sine Farver at have lagt sig over de tropiske Fiskes Klædning, og ingen Pensel formaaer at gjengive de