Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

226 denne Henseende udmærke sig saa meget, at man kunde kalde dem Landkrabber lUirgus, OeøareinUss. Men forat disse kunne holde Vandet endnu længer tilbage, er den indvendige Væg af Gjcellehulerne forsynet med særegne, celleagtige, hule Rum, som danne et formelig svamp- agtigt Væv. Hertil kommer endnu, at de have særegne haarde Lag mellem de enkelte Gjcelleblade, som, naar Bladene ganske mangle Vand, forhindre en Sammenklæbning af dem og en Standsning af Cirkulationen, som ellers nydvendig- viis vilde indtræde. Medens det Vand, der hos Fiffene tjener til deres Aandedrcet, løber forfra bagnd for ikke at forstyrre Dyrets Bevægelser, er der hos Krabberne og Hummerne i Over- ensstemmelse med deres tilbagegaaende Bevægelser truffet saadanne Forholdsregler, at Vandet hos dem altid strømmer bagfra forud. Saa sorfljellige end alle Krebsdyr ere i ydre Udseende, ere de dog formede efter een og samme Grundplan. Hos de lavere Ordener bestaaer Legemet as en Række næsten lige store Ringe, som hver ere forsynede med et Par Heftebeen eller Svømmefødder. Men saasnart vi stige op til de høiere Former, sinde vi, at deres Legemer efterhaanden blive mere sammentrængte, idet Ringene voxe mere eller mindre sam- men til større fasle Stykker. Dette finder fuldstcendigst Sted hos Krabberne, hvis store, faste, kalkagtige Skjold kun giver sin sammensatte Natur tilkjende ved de fem Par Been, der udspringe fra den underste Flade. Krabberne findes aldeles ikke i de hsinordiske Have; deres Antal forøges med Vandenes varmere Temperatur, saa at man allerede paa vore Kyster træffer flere Arter, naar man vandrer langs med Stranden, men deres Hoved- opholdssted er dog i det tropiske Belte. Her finder man de mærkværdigste og mangfoldigste Former, her opnaae de en Størrelse, som man ikke kjender i vore Have; her beboe de endelig ikke saaledes som hos os udelukkende Saltvandet,