Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

227 men forekomme ogsaa i Bækkene og Floderne eller op- holde sig endog som Thelphuserne og Gecarcinierne be- standigt paa Landet. Blandt de Sidste gives der endog enkelte Arter, som ere saa fremmede for Vandet, at de hurtigt kvæles, naar man dukker dem ned i dette. De aande vel ved Gjæller, men det ringe Kvantum Ilt, som findes opløst i Vand, er ikke tilstrækkeligt til deres livlige Respira- tions Forbrug. Som oftest leve de i de sumpige Skove ofte langt fra Kysten paa Høie i det Indre af Laudet, og skjule sig der i Huller, som de selv grave. Paa eu bestemt Aarstid vaudre de, drevne af deres Instinkt, til Havet, idet de forene sig til store Skarer og ofte gjore lange Reiser uden ved nogensomhelst Hindring at lade sig aflede fra den lige Vei, medens de ødelægge Alt, hvad der kommer dem iveien. De leve hovedsagelig af vegetabilske Substanser og ere Nat- eller Tusmorkedyr, thi paa denne Tid seer man dem lpbe omkring med stor Hurtighed. Alle det tropiske Havs sandede og sumpige Kyster, som yde tilstrækkelig Beskyttelse mod Bølgernes Brændinger, vrimle af Krabber. I Ost- og Vestindien graver Oelasimus V06UU8 sig tprre Huller pa^ Strandbredden. Hos denne sælsomme Skabning er den ene Klo meget større end de andre, ja den er undertiden udviklet i en saa uhyre Grad, at den er meget større end hele det øvrige Legeme til- sammen. Dyret betjener sig af den som en Dør til at lukke Indgangen til sin Grube. Det er langtfra, at denne Klo hindrer den i at løbe, den kan tvertimod bevæge sig saa hurtigt, at det falder vanskeligt at indhente den. Den løfter under Løbet sin uhyre Klo iveiret, saa at den synes at vinke ligesom med en fremstrakt Haand. Det seer ud, som om den vilde gjpre sig lystig over sine Forfølgere og i Tillid til sin Hurtighed pantomimisk vilde tilraabe dem: „I kunne dog ikke naae mig!" Naar Ebben blotter de med Mangrove bevoxede Kysters stinkende Dhndbund, seer man, at den er oplivet af utallige 15*