Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

228 Dyr. Her vrider en Fisk sig, hist kryber en Søpølse, og Krabberne løbe omkring i Tusindviis. Det sorte Mudder paa Kysten af Borneo faaer ofte et blaat Skin af Myriader af 6olkisimu8 eoorulkus, der fortrinsviis gotter sig i det. De lave, venetianske Laguner skjule ligeledes en utallig Mængde af de almindelige Krabber lCorlunus UaeiE), hvis Fangst er en vigtig Erhvervsgreen for Kystboerne. Hele Ladttinger forsendes til Istrien, hvor man benytter dem som Lokkemad for Sardellerne. Fiskerne samle dem, kort før de flifte Hud og sætte dem ned i Kurve i Kanalerne, hvor de befrie sig fra deres Pautser og da brnges paa de fleste Taffeler. Hele Fangsten skal hvert Aar indbringe over 500,000 Lirer. Naar man soger at fange denne Krabbe, løber den saa hurtigt som muligt tilsiden og graver sig ned i Dyndet. Dersom dette ikke lykkes den, reiser den sig op, slaaer Kløerne sammen med Støi og sætter sig til Mod- værge som en ægte Riddersmand. Nordsøens vigtigste Krabbe er den brede Taskekrabbe seancer pa§uru8s, som opnaaer en Vægt af 4 til 5 Pund og aarligt sælges i Huudredetusindviis paa Londons Fisketorv. Man fanger den i flettede Kurve, som ere saaledes indret- tede, at de tillade den at komme md, mett forhindre den fra at komme tilbage igjen. Endskjondt den forekommer i temmelig betydelig Størrelse, er den dog kun en Dværg mod Kæmpekrabben, som findes i det japcmfle Hav. Den er endttu lidet bekjendt, mett efter Fragmenter at dømme er deil af en vældig Bygning. Lamarck saae Forfødder, der havde en Tykkelse som en Menueskearm, og Skallerne st'nlle være over en Alen brede. Hvormange Dværgkrabber ((lancer minulus), der ikke ere større end en Mrt, men som i utal- lige Masser sværme omkring i Sargassohavet, behøves der ikke til at opveie et af disse Uhyrer! Krabbernes Bevægelsesorganer ere meget forskjelligt for- mede. Hos de saakaldte Havedderkopper ere Benene meget lange, thnde og svage, saa at Dyret svømmer daarligt og tun