Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

14 him vulkanske Grund saa hyppige Jordrystelser maae først have sæilket Templet ned under Havel til hun Dybde og derpaa igjen have hævet det op. Der er ingen Tvivl om, at Havets Grcendselinie saa- vel Paa Grund af Allttvialjordetts vedvarende Opdæmuing som i Særdeleshed paa Grund af flige vulkauske Processer i Løbet af menige Aarhundreder maa uudergaae store For- andringer, og at Vandets Nivecur vil stige eller falde, men at Havspeilet i Aarhnndreder har holdt sig i temmelig ufor- andret Høide, fremgaaer af en stor Bcængde Kjendsgjev- ninger. Badene i Alexaudriens Klipper og. Stenene i Havnen ere uforandrede fra denne Stads tidligste Perioder. Mar- seilles ældgamle Havn viser ingen Spor til Forandringer, og dette er ligeledes Tilfældet med Cadix's Mure. Alle Hævninger og Sænkninger as Havbundens Kyster og alt det Dynd og Sarld, som tilføres Tceanet af Tusinder af Floder, have allsaa idetmiudste i de historiske Tider ikke udøvet uogeu mærkelig Iudflydelse paa dets Baudes Stig- niug eller Fald. Hvor store Virkningerne eild syttes det Die, der kuu fæster sig paa enkelte Lokaliteter, ere de dog kun ringe ligeoverfor det umaalelige oceanske Bækken. De trigonometriske Udmaalinger have beviist, hvad man allerede knude udlede af de hydrostatiske Grundsætninger, at nemlig Overfladen af alle med hinanden sammenhængende Have mev Hensyn til Middelhøjde maa betragtes som staaende fuldkomment i Niveau. Coraboeufs og Delcros's fortræffelige geodætiske Tperationer langs Pyrenæerne saa- velsom mellem Nordhollauds og Marseilles Kyster vise, at der ikke er nogen Forskjel mellem Oceanets og Middelhavets Tverflade. Ved det geodætiske Nivellement, som General Bolivar efter Humboldts Anmodning i Aarene 1828— lod udføre ved Lloyd og Falmore, er det beviist, at Syd-