Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

247 ormen (Sadella alveolata), som danner store bikageagtige Masser af Sandkorn og befæster dem paa Klipperne ved Randen af den laveste Ebbe. Ofte er en heel Strækning bedækket med disse sammeilheftede Nør. Naar Vandet trækker sig tilbage, seer man intet andet end de lukkede Mundinger, i hvilke der sædvanlig bliver en Draabe Vand tilbage, men saasnart Floden stiger, forvandler denne sandede Kube sig til et smnkt Billede. Af hver Aabning fremtræder en med koncentriske Ninge af gyldne Haar prydet Hals, som ender i et Hoved, der paa siu Side bærer eu Krave af fiiut be- fjedrede, regubuefarvede Blade. Det Hele ligner en Fee- have, der er prydet med vidunderlige phantastifke Blomster. Trettende Kapitel. Molluskerne eller Bloddyrene i Almindelighed. — De Hovedfpddede. — Deres Bygning. — Sælsomme Ejendommeligheder ved deres Hud. — v'Orbignz's äppareil clo rcrsislanoc;. — Deres store Mængde. — Deres Novbegjcerlighed. — Deres Fjender. — Deres Nytte for Menneskene. — Nogle Hovedfpddedes forbavsende Swrrelse. — Kraken, lannvs Sepia mierocogmus. — Papirsnekkerne. —Nautilerne. — Deres store Sjeldenhed. — Uroceanets Hovedfoddede. De Bugfoddede. — Gjællesneglene. — Deres Aandedrcetsorganers udviklede Bygning. — Deres Skjonhed. — Deres Bevægelser. — Deres Metamorphoser. — Söharen. — Kjolsnegleue. - Albueskjcel. — Soprene. — De spiraldreiede Kouchylier. — Deres Mangfoldighed og Skjønhed. — De hoie Priser, der betales for nogle Arter. — De Bugfpddedes Bevæ- gelser. — Janthinerne. — Havsneglenes Opholdssteder. — Hvoraf ernære de sig- —. Deres Fjender. — Deres Nytte for Menneskene. Vingesneglene. — Deres Bygning og Levemaade. Muslingerne eller de Hovedlese. — Deres Bygning i Almindelighed. — Deres Bevægelser. — Pholader og Boreorme. — Muslingernes Næ- ring. — Deres talrige Fjender. — Blaamuslingen. — Deres konstige Opklækning. — Astersen. — Dstersparker allerede anlagte af Romerne. — Dstersavl i cli kusaro. — Perlefisken ved Ceylon. — Hvorledes