Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

250 engang grebne Bytte at unddrage sig denne morderiske Om- favnelse. Dekapoderne kunne rigtignok ikke suge sig fast med deres paa Stilke siddende Skaaler, men til Gjengjæld ere deres Organer forsynede med spidse Kroge og bedre konstruerede Fangemidler, da Stilkene kunne dreies i alle Retninger. Dyret kan efter Behag trække disse Kroge tilbage eller skyde dem ud og ind og har altsaa samme Magt over dem, som Katten over sine Kløer, det behøver derfor ikke at frygte for at blive hængende fast overalt nnder sine tilbagegaaende Bevægelser. Fangearmenes Størrelse og Ordningen af Skaalerne ere meget ulige hos de forskjellige Arter, og herpaa flulle vi anføre nogle Exempler. Medens Fødderne hos de almindelige Ottefoddede næsten ere af lige Længde, har Philonexis fire lana" og sire korte, og hos Papirsnekkerne udvide to af de otte Arme sig i Enden og danne ligesom et Seil. Hos Kalmarerne og Sepierne ere Fangearmene betydeligt forlængede, og hos Chiroten- therne bliver dette Misforhold saa stort, at de ere omtrent sex Gange længere end hele Legemet tilsammen. Hos de Arter, der føre en mere siddende eller krybende Levemaade, og som gribe det forbisvømmende Bytte, medens de klamre sig fast til Stenene, ere Fcmgarmette overeens- stemmelide med deres Forttødenheder længere, mere kjvdfulde og stærkere end hos de svømmende Dekapoder. Hos nogle see vi, at Fangearmene ere adskilte, hos andre ere de forbundne ved en Bindehud. Octopus har en dobbelt Række Skaaler paa hver Fangearm, Sepien en siir- dobbelt, Eledonen kun een. Naar den Hovedsøddede ved Fastsugning har bemæg- tiget sig en Fisk eller et Krebsdyr, forer den strax det ulyk- kelige Dyr til Munden og bider det uden Skaausel over med to horn- eller kalkagtige Kjceber, der bevæges lodret mod hinanden ligesom de to Dele af Fuglenes Næb.